KRAFT-rapporten:

KRAFT-rapporten er en undersøgelse af den almene helbredstilstand, såvel fysisk som psykisk, blandt et udsnit af let til moderat udviklingshæmmede borgere i Århus.

Medvirkende: Lægesekretær Annie Dahl Haagensen, Århus, Speciallæge i almen medicin Jette Kraft, Århus, Psykolog, mag.art. Per Lindsø Larsen, Århus, Centerleder, overlæge Kurt Sørensen, Århus, Speciallæge i psykiatri Leif Vedel Sørensen, Århus.

Download rapporten her: KRAFT-rapporten

De glemte børn – Et historisk og demografisk projekt:

Mål: På grund af pladsmangel i Åndssvageforsorgen anbragtes i perioden 1949 til 1980 ca. 800 børn med formodet udviklingshæmning på de såkaldte ti ventetidshjem.
Projektet sætter for første gang systematisk fokus på den historiske og demografiske fortælling om de psykisk udviklingshæmmede børn fra 1949-1980 og potentielt helt frem til i dag. Dermed adresserer projektet det, den tidligere chef for Statens Åndssvageforsorg, Niels Bank-Mikkelsen, i 1966 kaldte en mørk plet og et ”u-område” inden for psykiatrien, og som i samtiden blev kaldt ”en skamplet” på det sociale område.
Projektet er et vigtigt supplement til den netop færdiggjorte undersøgelse omkring børneforsorgen.
Det er sidste udkald for en sådan undersøgelse, idet adskillige tidligere beboere i dag præges af sygdom, ligesom datidens forstandere og ansatte har nået en forholdsvis høj alder, hvorfor vi ikke kan forvente, at have deres erindringer til rådighed særlig længe.

Målgruppe: Undersøgelsens målgruppe er de udviklingshæmmede mennesker og deres pårørende, historisk og demografisk interesserede og professionelle f.eks. læger og pædagoger.

Område: Det er muligt at følge skønsmæssigt 800 børns livsforløb på landsplan, både som enkeltskæbner og som et populationsudsnit, der kan belyses fra barn til voksen.

Projektet: Undersøgelsens historiske og demografiske resultater planlægges publiceret i en række historiske, herunder handicaphistoriske, tidsskrifter og i danske og internationale oligofreni-tidsskrifter, herunder peer-reviewed. Studiet udføres af historiker, mag. art., PhD Finn Andersen. Projektet genneføres i samarbejde med Videnscenter for Diakoni og Pædagogik.

De glemte grønlandske børn:

Forskningsprojektet ”De glemte børn” har yderligere dannet baggrund for den særskilte undersøgelse omkring ventetidshjemmet Gudruns Minde, det sidste og 10. ventetidshjem herhjemme, der blev oprettet 1. oktober 1965.

Der er her specielt tale om en iværksat undersøgelse omfattende de psykisk udviklingshæmmede grønlandske børn, som blev nedsendt til Danmark for siden som voksne enten at vende tilbage til Grønland eller forblive i Danmark, hvor de i dag hovedsagelig opholder sig på den vestsjællandske bo- eller serviceinstitution i byen Høng, der drives af Kalundborg Kommune.

Gudruns Minde var beliggende nær landsbyen Niløse, 8 km. fra byen Dianalund og epilepsihospitalet Filadelfia. Ventetidshjemmet blev i starten drevet som selvejende institution under Foreningen Grønlandske Børn.

Der er indledningvis også her tale om et historisk – og demografisk forskningsprojekt vedr. de grønlandske børn, men det er tanken derefter at indrage den lægelige ekspertise, da det er muligt, ikke mindst gennem anvendelsen af lægejournalerne at få et detaljeret overblik over beboernes fysiske- som psykiske lidelser – fra spæd til voksen.

Der er hidtil skabt kontakt til Gudruns Minde mangeårige leder Henning Jahn, ligesom det er tanken at interviewe hjemmets tidligere afdelingsledere, enkelte beboere og forældre. Desuden er kildematerialet omfattende og beskriver bredt livet på ventetidshjemmet, hvilket er et udmærket supplement til de forestående samtaler.

Der optræder i de tidligste 9 ventetidshjems stambøger både cpr-numre, deres egne navne og navnet på deres grønlandske hjembyer, hvilket er en udmærket indfaldsvinkel til yderligere oplysninger om disse nedsendte grønlanske ventetidsbørn, der alle senere blev overflyttet til centralinstitutionen Andersvænge nær Slagelse, eller de fik bopæl på ovennævnte Gudruns Minde nær Niløse – hvor de, ofte i årevis, afventede en ledig plads på centralinstitutionen.

Den øjeblikkelige status på forskningsprojektet er, at der som sagt er skabt gode kontakter til Gudruns Mindes tidligere ledelse og Foreningen Grønlandske Børn og Unge. Desuden er der allerede adskillige personer, som ønsker at blive interviewet om dagliglivet på hjemmet; Det gælder bl.a ventehjemmets tidligere tilsynsførende, flere tidligere medarbejdere, der i dag arbejder i Høng, samt Grønlands dengang eneste psykiater.

Der er endvidere skabt kontakt til en hovedfagsstuderende med speciale i de grønlandske forhold. Hun har et nært kendskab til kildesøgninger på Rigsarkivet og Københavns Universitet, herunder Arktisk Institut og Polarbiblibioteket. Hendes gode kendskab til ovennævnte arbejdspladser vil kunne lette arbejdet fremover med projektet. Der er endelig skabt kontakt til Forsoningskommissionen i Grønland, der ser yderst positivt på videncentrets senest igangsatte forskningsprojekt. 

Projektet: Undersøgelsens historiske og demografiske resultater planlægges publiceret i en række historiske, herunder handicaphistoriske, tidsskrifter og i danske og internationale oligofreni-tidsskrifter, herunder peer-reviewed. Studiet udføres af historiker, mag. art., PhD Finn Andersen.