Angst og udviklingshæmning

Her er du: | | Angst og udviklingshæmning
Angst og udviklingshæmning 2016-11-24T07:58:18+00:00

Angst er en kombination af følelsesmæssige og kropslige reaktioner

Angsten består af fire komponenter:

  • Følelsesmæssig komponent
    Fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst
  • Fysiologisk komponent
    Hjertebanken, åndenød, kvælningsfornemmelser, smerter i brystet, svimmelhed, rysten, sveden, ondt i maven, diarré
  • Kognitiv komponent
    Tanker og forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder
  • Adfærdsmæssig komponent
    Handlinger for at flygte eller undgå truende situation (eks. undgåelsesadfærd/sikkerhedsadfærd)

Forskellige former for angst

Man skelner mellem forskellige former for angstlidelser med en inddeling i flg. grupper:
Socialfobi, panikangst, agorafobi, generaliseret angst, sygdomsangst, helbredsangst og enkelfobi. De nævnte former kan alle variere i sværhedsgrad og omfang, og mange mennesker, som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse.

Angst hos mennesker med udviklingshæmning

Undersøgelser peger på øget hyppighed af angstlidelser blandt mennesker med udviklingshæmning i forhold til normalbefolkningen. Omkring 10-30 % opfylder således kriterierne for en angstlidelse. Hos mennesker med udviklingshæmning og autisme er tallet endnu højere.

  • Særlig øget generaliseret angst hos lettere udviklingshæmmede
  • Agorafobi, panikangst og enkeltfobier er hyppigere
  • Socialfobi er sjældnere, da det involverer metabevidsthed
  • Enkeltfobier er mest hyppige ved svær udviklingshæmning og autisme

Grundet de nedsatte sproglige og kognitive færdigheder, kan mennesker med udviklingshæmning have vanskeligheder med at beskrive angst, De kan også have større problemer med at mærke angsten, ligesom de kan have en reduceret evne til at finde passende metoder til at dæmpe og håndtere angst, hvorved man lettere ”overvældes”.

Udredning og diagnosticering

Viden om angst hos mennesker med udviklingshæmning er af nyere dato. Tidligere er symptomer på angst blevet vurderet til at skyldes udviklingshæmningen. Det kan også være vanskeligt at stille den rette diagnose, da symptomerne kan fejlfortolkes som værende udtryk for andre følelsesmæssige reaktioner så som stædighed, vrede eller en anden psykisk lidelse, eksempelvis depression eller psykose. Ydermere er de reducerede kognitive færdigheder, både i de eksekutive og sproglige funktioner, medvirkende til at komplicere udredning. F.eks. er det ikke særlig sandsynligt, at et menneske med udviklingshæmning får hele sammenhængen med i et spørgsmål og derved kan der opstå svar, som ikke er i overensstemmelse med, hvordan personen reelt har det. Derfor er det også udbredt, at der indgås et tæt samarbejde med personer i nærmiljøet, personale og pårørende, der kan bidrage med relevante observationer.

Behandling

Behandlingen bygger almindeligvis på en kombination af:

  • Oplysning om angsten i form af psykoedukation om angstens former og symptomer.
  • Samtaleterapi, gerne kognitiv terapi hvor tanker og leveregler søges omstruktureret.
  • Eksponering og tiltag for at mindske undgåelsesadfærd
  • Medicinsk behandling (SSRI-præparater)
  • Miljøpædagogiske tiltag (pårørende, øvrige socialt miljø)