Depression og udviklingshæmning

Her er du: | | Depression og udviklingshæmning
Depression og udviklingshæmning 2016-11-24T07:58:18+00:00

Depression

Depression påvirker både tanker og følelser, den fysiske krop og adfærden.
Symptomerne på depression er ifølge WHOs ICD-10:

  • Nedstemthed i varierende grad fra tristhed til sort fortvivlelse. Den deprimerede har svært ved at føle glæde ved noget som helst.
  • Nedsat energi- og aktivitetsniveau –
  • Nedsat selvtillid og ringe selvfølelse.
  • Svækket koncentrationsevne.
  • Rastløs uro. Man taler da om en agiteret depression og dette er et mere hyppigt symptom hos udviklingshæmmede pga indre uro og følelse af angst
  • Mere udadvendte symptomer forekommer også, eksempelvis irritabilitet, vredladenhed, stridbarhed og udadreagerende adfærd.

Fysiske symptomer:

  • Øget træthed og søvnforstyrrelser i form af indsovningsbesvær følger tit med depressionen. Afbrudt søvn og tidlig opvågnen, men tilbøjelighed til at sove både nat og dag kan også forekomme.
  • Nedsat appetit og ved længerevarende depression kan vægttab ses.
  • Øget appetit og vægt (trøstspisning) ses hos enkelte.
  • Tilstanden skal have varet i mindst to uger, og man skelner mellem let, moderat og svær depression.

Depression og mennesker med udviklingshæmning

Depression forekommer lige så ofte hos mennesker med udviklingshæmning som i normalbefolkningen, og formentlig også oftere.

Første depressive periode optræder ofte i kølvandet på en belastende social begivenhed (Ca. 80 %).

Årsagen til en depression skyldes almindeligvis en kombination af en række bio-psyko-sociale forhold, der kan forklares ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Udviklingen af depression afhænger således af balancen mellem individets sårbarhed og oplevede stress. Jo større sårbarhed, des mindre stress kan man tåle uden at udvikle depression.

Oveni de biologisk arvelige forhold taler man om, at mennesker med udviklingshæmning har en øget biologisk sårbarhed i deres nervesystem. Ydermere medfører de nedsatte kognitive evner, altså selve udviklingshæmningen, vanskeligheder i forhold til forståelse og kommunikation med omverdenen, hvilket igen bidrager til øget sårbarhed overfor stress og belastninger og dermed en øget risiko for depression..

Hos mennesker med udviklingshæmning kan depression også vise sig i form af adfærdsændringer som social tilbagetrækning, mindre kommunikation; personen snakker måske mindre, isolerer sig og udtrykker mindre glæde end sædvanligt over aktiviteter og samvær med andre.
Irritabilitet er også et normalt symptom på depression med lav tolerance til følge, som hos mennesker med udviklingshæmning ofte vil blive reageret ud.

Depression hos udviklingshæmmede optræder ofte i kombination med angst- og tvangslidelser.

Udredning og diagnosticering

Diagnostisk hører depression til det affektive spektrum, betegnet som unipolar affektiv lidelse. Der skelnes mellem let, moderat og svær depression. En depressiv episode kan vare fra nogle måneder til et år.

Det kan være svært at stille diagnosen hos de sværest udviklingshæmmede.

Diagnosen depression stilles ofte på baggrund af  personer i nærmiljøet, personale og pårørende, der kan bidrage med relevante observationer af adfærd og adfærdsændringer.

Der findes diagnoseværktøjer, der er udviklet til mennesker med udviklingshæmning; PAS-ADD og DASH-II – mere info fås ved kontakt til Per Lindsø Larsen.

Behandling

Depressionsbehandlingen hos voksne udviklingshæmmede består ideelt set af følgende elementer: Psykoedukation, psykoterapi, miljøterapi og medicinsk behandling.

Ved let til moderat depression anbefales støttende samtaler, psykoterapi og psykoedukation. Først ved moderat til sværere depression anbefales medicinsk behandling.

Psykoedukation kan være et gavnligt element i behandlingen af depression hos mennesker med udviklingshæmning, både med en inddragelse af personalet og med den deprimerede selv formidlet på et intellektuelt passende niveau

Det omgivende miljø udgør også en meget vigtig del af behandlingen, både personalet i hverdagen men også de pårørende. Mennesker med udviklingshæmning er derfor meget afhængige af at personale og pårørende har en forståelse for, hvordan der bedst kan støttes i forbindelse med en depression.