Skizofreni, psykose og udviklingshæmning

Her er du: | | Skizofreni, psykose og udviklingshæmning
Skizofreni, psykose og udviklingshæmning 2016-11-24T07:58:18+00:00

Skizofreni og psykose

Skizofreni rammer ca. 1 % af befolkningen og debuterer ofte først i 20erne. Forløbet er karakteriseret ved bedring af symptomer efterfulgt af tilbagefald.

Kendetegn er psykotiske symptomer, social tilbagetrækning, svækket evne til at fungere i sociale sammenhænge, kognitiv dysfunktion som træghed, sløvhed, affektaffladning, initiativløshed, passivitet sprogfattigdom, kontaktforringelse, formålsløs adfærd indsynken i sig selv.

Psykose er en betegnelse som bruges om en gruppe psykiske lidelser, hvor fællesnævneren er en alvorlig forstyrret virkelighedsopfattelse. Symptomerne involverer realitetsbrist og alvorlig kaotisk tænkning og væremåde.

Blandt psykosens kernesymptomer (førsterangssymptomer) er:

Vrangforestillinger om eksempelvis egen krop eller udefrastående kræfter, der tager styring over tanker og handlinger

Hallucinationer af hørelse, syn eller sanser, eksempelvis i form af kommenterende eller diskuterende stemmer

Tankeforstyrrelser, forestillinger om tankepåvirkning, f.eks. at private tanker udsendes i hele verden

Psykoser er her betragtet i et skizofreni-perspektiv men kan også være udløst af andre sygdomme eller stoffer. Eksempelvis demens i moderat til svær grad, delirium, paranoid psykose, akut forbigående psykose, mani, depression i moderat til svær grad, alkohol og stoffer.

Skizofreni og psykoser og mennesker med udviklingshæmning

Man har tidligere troet, at mennesker med udviklingshæmning med en IQ under 50 ikke udviklede psykotiske lidelser. Denne holdning er ændret, så der er i dag er enighed om, at skizofreni og psykoser hos udviklingshæmmede kan identificeres og behandles.

Forekomsten af psykotiske lidelser hos mennesker med udviklingshæmning antages at være højere end i normalbefolkningen, men forekomsttallet varierer fra ingen forekomst til 3-6 gange højere end normalbefolkningen. Nyere studier peger på en stærk forhøjet forekomst hos mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelse (ASF).

Mennesker med udviklingshæmning som udvikler psykose vil i de fleste tilfælde have en kaotisk adfærd. De psykotiske symptomer i kombination med intelligenshandicappet, der allerede i udgangspunktet giver vanskeligheder med affektregulering og impulskontrol, vil sædvanligvis føre til optrapning af konflikter med omgivelserne. Hvis dette ikke forstås som en psykisk lidelse, vil adfærden kunne tolkes som udfordrende adfærd, der mødes med regulering, der ikke er hensigtsmæssig i denne situation.

Kernesymptomer hos mennesker med udviklingshæmning, der rammes af psykotisk lidelse:

Der er et generelt funktionstab og tilpasningsvanskeligheder i form af søvnvanskeligheder, dårlig ernæringstilstand, irritabilitet, fortvivlelse samt psykosomatiske reaktioner. Vrangforestillinger beskrives vanskeligt hos de svært udviklingshæmmede, der har begrænset sprog, mens de let til moderat udviklingshæmmede som regel kan give udtryk for deres vrangforestillinger.

Perceptionsforstyrrelser (hallucinationer) – Klinisk erfaring viser, at følgende træk kan betegnes som hallucinatoriske:
-holder sig for ørerne og råber
-klager over øresmerter uden at der konstaterbar fysisk årsag
-stirrer mod faste punkter såvel inde som udenfor
-angstreaktioner og stirren mod faste punkter
-hoveddunkning og holden sig for ørerne
-mærkelige lyde som ellers ikke er karakteriske for personen
-snakker og mumler med sig selv, laver ordsalat
-vanskelig kontaktbar når de ovennævnte tegn vises

Disorganiseret ejendommelig adfærd

Disse symptomer er særligt relevante, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning, da de kan obeserveres uden selv-rapportering. Sammenholdt med funktionstab, stress-symptomer og mindre social kontakt end vanligt vil den disorganiserede adfærd komme til udtryk som adfærd, der normalt ville blive til et meningsfyldt hele forblivet splittet og spredt. Handlinger koordineres og udføres ikke i rigtig rækkefølge. Personen vil fremstå som motorisk eller verbalt urolig, forvirret og usystematisk.

Negative symptomer omfatter apati, initiativløshed, affladigelse af følelser og social tilbagetrækning. For at identificere disse symptomer hos udviklingshæmmede skal der være en forandring i forhold til, hvordan personen har fungeret tidligere.

Udredning og diagnosticering

Der argumenteres både for en biologisk og miljømæssig årsag til psykotisk lidelse. Der er påvist en arvelig komponent, men det forklarer ikke alene, hvorfor nogle udvikler lidelsen, mens andre ikke gør. En forklaring som mange læner sig op af, er den såkaldte stress-sårbarhedsmodel, der beskriver et samspil mellem biologiske, sociale og psykologiske faktorer.

Udredning er særdeles kompliceret og tidskrævende og baseres på viden om psykotiske lidelser fra normalområdet sammenholdt med kendskab til mennesker med udviklingshæmning og viden om hvordan psykoser kan komme til udtryk hos målgruppen.

Behandling

Nyere forskning peger på, at udviklingshæmmede med en psykotisk lidelse har gavn af hospitalsindlæggelse, men langt fra alle med behov herfor modtager psykiatrisk døgnbehandling. Trine Lise Bakken, norsk forsker og forfatter på bogen ”Psykiske lidelser hos mennesker med utviklingshemning” peger på behovet for psykiatrisk behandling skræddersyet til målgruppen og pointerer at personer med svær udviklingshæmning og samtidig psykose formentlig ikke diagnosticeres men blot får betegnelsen adfærdsvanskelig. (s. 114).

Psykosocial behandling kan have gavnlig effekt, eksempelvis psykoedukative familiegrupper, elementer fra den kognitive terapi kan også anvendes til de lettere udviklingshæmmede, ligesom støttepsykoterapi kan gives, også til de udviklingshæmmede med samtidig autismespektrumforstyrrelse.