Fakta: Alle praktiserende læger forpligtes af OK22 til at indgå i indsatsen vedr. at tilbyde sundhedstjek af borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne som er i botilbud. Formålet er at forebygge funktionstab og sygdom og at diagnosticere og behandle somatiske sygdomme rettidigt. Sundhedstjekket gentages hvert andet år eller ved særlige omstændigheder årligt. Sundhedstjekket skal foregå på bostedet.

Sundhedstjek bygger bro mellem pædagogikken og det sundhedsfaglige
Af Mette Egelund Olsen

Udviklingshandicappede borgere på bosteder skal ifølge aftale med de praktiserende læger tilbydes et sundhedstjek hvert andet år. I Odder kommune drejer det sig om 51 borgere fra tre bosteder og et aktivitetscenter. Der er tre lægeklinikker i Odder, der betjener bostederne.I Lægeklinikken i Odder skønner praktiserende læge Christian Wetterstein Pedersen, at der er 30-40 af deres patienter, der falder indenfor målgruppen. Han fortæller, at de har været i gang med sundhedstjek allerede inden, at aftalen blev skrevet ind i overenskomsten.

”Vi laver en aftale med bostedet om sundhedstjekket. Enten med personalet, de pårørende eller en værge. Inden tjekket sender vi et skema, vi selv har udformet ud fra den vejledning, der er kommet. Den skal udfyldes som en forberedelse til tjekket. Om alt fra det mere lavpraktiske om hvad de får at spise og drikke til spørgsmål om seksualitet og prævention og også om, hvordan de har det psykisk. Inden tjekket møder de op hos os hvis muligt til blodprøver og puls og EKG,” siger Christian Wetterstein Pedersen.

De ser sjældent lægen

Han understreger, at sundhedstjekket er vigtigt, da det er en gruppe af patienter, der sjældent ser lægen og at de ofte får meget medicin. Langt de fleste – måske op mod 85 procent – af patienterne har kontakt med psykiatrien og får psykofarmaka.
”Hvis der optræder psykoser hos patienten, er det en udfordring for os praktiserende læger. Det er en specialistopgave og desværre synes jeg, at kommunikationen mellem os og psykiatrien er træg. Angst, depression og OCD kan vi godt tage os af. Men det svære er psykoser. Sundhedstjekket er også vigtigt i forbindelse med, at der jo er en overdødelighed blandt vores patienter i forhold til diabetes og hjertekarsygdomme. De er ofte ikke særligt aktive, og der er mange rygere,” siger Christian Wetterstein Pedersen og fortsætter:
”Mit væsentligste værktøj er samarbejdet med pædagogerne på bostedet. Noget der har taget tid er, at vi har været vant til samarbejdspartnere i f.eks. hjemmeplejen, der er sundhedsfagligt personale og som taler samme sprog som os. Her er det pædagoger, og vi har forskellige sprog og måske forskellige perspektiver. Det skulle jeg lige lære at forstå, så vi kunne tale sammen. Det var en udfordring, men det går bedre. Og jo hyppigere jeg kommer og tilser, jo bedre en relation får jeg til de ansatte, og det er godt for samarbejdet. Et sundhedstjek afsluttes med, at lægen sender sit notat til bostedet bagefter. Det giver god mening og forhindrer eventuelle misforståelser.”

Burde være årligt

Noget der undrer Christian Wetterstein Pedersen er, at sundhedstjekket ikke rutinemæssigt skal foregå hvert år. For som han siger, så får alle andre, der er i behandling med psykofarmaka, tilbud om et årligt sundhedstjek. Og gruppen af udviklingshandicappede borgere på bosteder er ofte massivt medicineret med psykofarmaka. Der er i aftalen en mulighed for at tilbyde tjekket en gang om året ved særlige omstændigheder. Det har Christian Wetterstein Pedersen forsøgt med enkelte patienter, men er blevet afvist af regionen.
”Der er fra januar i år indgået en helt ny aftale mellem danske regioner og de praktiserende læger, hvor vi kan være fast bosteds-læge, der så også kan kontaktes ved akutte problemer og vedrørende medicinsk sparring, undervisning og udvikling med personalet. Sundhedstjekket bliver så en del af det,” forklarer Christian Wetterstein Pedersen.

Et godt værktøj

I Bo- og beskæftigelse i Odder i afdeling Krogen arbejder Majken Tofteby (foto: Majken Tofteby t.h. og beboer Gitte Mortensen t.v.)). Hun er socialrådgiver på bostedet med 11 voksne personer med udviklingshandicap og psykiatriske problemstillinger. Hun er tidligere sosu-assistent og netop i kraft af den autorisation, er hun også medicinansvarlig og for øvrigt også tovholder på sundhedstjek af beboerne.

”Overordnet er det et godt værktøj, og det er fint, at der er et helhedsperspektiv. Vi har gode erfaringer med det. Nogle få af vores beboere har nægtet at deltage og enkelte har først sagt nej men har så efter mere oplysning og betænkningstid sagt ja. Vores udfordring har lidt været, at nogle af lægerne ikke mener, at sundhedstjekket skal foregå på bostedet, hvis beboeren er i stand til at komme ind på klinikken. Det har ikke været et problem med de to beboere, jeg er primær kontakt for. Og det giver et større indblik, når de praktiserende læger ser, hvor de bor. Der er jo ro i hjemmet, og nogen af dem har kittelskræk,” siger Majken Tofteby og fortsætter:
”Dog synes jeg, at der lidt mangler en efterfølgende plan fra den praktiserende læge om den videre indsats, så vi er bedre rustede til at hjælpe borgeren. Men generelt har vi et godt samarbejde med lægerne. Vi er jo borgernes talerør.  Vi skal være nysgerrige og have en dialogbaseret tilgang og stille spørgsmål til f.eks. medicin. Nogle gange har de kvindelige borgere fået prævention og er blevet ældre, og det er måske ikke aktuelt mere, men der er bare ikke blevet talt om det. Vi forbereder borgeren inden og udfylder spørgeskemaet og highlighter, hvad vi synes er vigtigst. Vi har aftalt, at det er os, der tager kontakt til lægen. Og vi gør det i den måned, borgerne fylder år. Det er vigtigt, at vores borgere får en stemme. Måske kan de ikke formulere sig og meget information kan gå tabt. Vi skal være en stemme for dem. Heldigvis føler jeg, at lægerne lytter til os. Så sundhedstjekket er rigtigt godt.”

Tjek tager tid

En som Majken Tofteby gerne sparrer med er Laura Mikkelsen. Hun er sygeplejerske i Odder kommune på tværs af de kommunale bosteder. Hendes arbejde er blandt andet implementeringen af sundhedstjekket i Odder kommune. Hun er en brobygger, informerer personaler og har at gøre med samarbejdet med lægerne.
”Jeg har været rundt og samle tråde. Sundhedstjekket giver rigtig god mening. At vi ser borgeren i et helhedsperspektiv. Men det tager tid. Og det tager længere tid end en almindelig blodtryksmåling og de første tjek var da også lidt fortravlede, og der var lidt forventningsafstemning mellem bosted og lægerne. Udfordringen har været, at nogen af lægerne har villet foretage tjekket i klinikken og ikke på bostedet. Der har været lidt en forpustethed fra lægernes side over omfanget af tjekket og deres manglende kendskab til målgruppen. Men det går meget bedre, og vi arbejder på, at i 2025 har alle 51 borgere fået deres sundhedstjek,” slutter Laura Mikkelsen og pointerer, at der blandt andet gennem sundhedstjekket er blevet opdaget diabetes hos borgere ligesom, at flere er kommet i gang med en nødvendig smertebehandling.

(Red.: De problemer der peges på vedrørende om sundhedstjekket skal foregå på klinik eller bosted samt manglende efterrapportering gælder ikke ”Lægeklinikken i Odder”)