Psykiske lidelser

Her er du: | Psykiske lidelser
Psykiske lidelser 2016-12-20T11:21:42+00:00

Når psykiske lidelser optræder hos mennesker med udviklingshæmning

Det vides ikke, hvor mange mennesker i Danmark, der har udviklingshæmning, men det skønnes, at der er omkring 36.000-51.000 . Tilsvarende vides det ikke, hvor mange mennesker med udviklingshæmning, der har en psykisk lidelse oveni. Det skønnes dog at være noget højere end de 20 % i befolkningen, som skønnes at have en psykisk lidelse. Målgruppen er ikke stor, men dog væsentlig – ikke mindst i et vidensperspektiv, da der er tale om helt særlige problemstillinger og socialfaglige tilgange over for borgerne, der ikke nødvendigvis kan overføres direkte en til en fra indsatser over for mennesker med udviklingshæmning eller indsatser over for mennesker med psykiske lidelser.

Støtte ved psykiske lidelser

Som personale eller pårørende er det vigtigt at skaffe sig viden om den psykiske lidelses hovedtræk og symptomer. Med en øget forståelse vil det være lettere at indtage en støttende holdning og dermed give den psykisk syge det, som han eller hun har brug for.

Vær positiv: Kvaliteten af kommunikationen og samværet med de nærmeste har betydning for sygdomsforløbet. De følelser man giver udtryk for – “Expressed emotions” (EE) – har således stor betydning for den syge. Varme og positive kommentarer har en beskyttende effekt, mens kritiske kommentarer, emotionel overinvolvering og fjendtlighed giver en øget risiko for forværring af tilstanden. Mød den syge med indlevelse, omsorg og respekt. Indtag i størst muligt omfang en forstående, neutral eller positiv grundstemning uanset den psykisk syges grundstemning.

Gode råd til hverdagen med et udviklingshæmmet menneske der har… 

ADHD – Angst – Depression – Mani – Personlighedsforstyrrelse – Tvangslidelse


ADHD

Feed forward – pædagogiske skinner

Det er helt afgørende at skabe struktur og afgrænsende rammer for mennesker med ADHD og udviklingshæmning. Det kræver planlægning men i det lange løb færre ressourcer, når der tænkes fremadrettet frem for at skulle agere på bagkant.

Hav svarene parat på spørgsmål som:

Hvad skal jeg nu? Hvor længe skal jeg det? Hvem skal jeg være sammen med? Hvor længe? Hvad skal jeg bagefter?

Det handler om at vejlede frem for at irettesætte, så fokuser så vidt muligt på det som lykkes. Det er hensigtsmæssigt at mulige flugtveje er tilgængelige, hvis en plan er ved at køre af sporet. Det kræver stor fleksibilitet hos personalet at skifte fra plan a til plan b, men det kan hjælpe at have gjort sig overvejelserne på forhånd, så kan de pædagogiske skinner nemmere ændre retning.

  • Anvend feed-forward frem for feed-back (anvise fremfor irettesætte)
  • Fokus på hensigtsmæssig adfærd (frem for på uhensigtsmæsig adfærd)
  • Vis opmuntring, tillid og anerkendelse
  • Arbejd altid med indbygget succesgaranti
  • Giv passende særregler / flugtveje
  • Vælg konflikter med omhu
  • Anerkend intentioner og forsøg (også selv om de ikke lykkes)
  • Gode egenskaber hos personalet
  • Positive forventninger og tro på at der kan ske en udvikling
  • Menneskelig varme og empati
  • Tålmodighed
  • Humor (dvs. lethed og latter, ikke tyk ironi og sarkasme)
  • Konsekvens
  • Fasthed
  • Viden om strategier til adfærdsregulering (dvs. specialpædagogik)

Visuelle støttesystemer

Visuelle støttesystemer kan medvirke til at strukturere dagen.


Angst

Mennesker med udviklingshæmning og angst er ofte meget belastede i hverdagen. I perioder med udprægede angstsymptomer bør man sænke kravene og reducere de angstskabende situationer mest muligt. Her er det vigtigt at kortlægge den enkeltes sårbarhedsfaktorer og stressorer.
Tilstrækkelig med ro og hvile og skærmning fra ydre aktiviteter kan være nødvendigt.
En uge- eller dagsplan kan være med til at reducere angstniveauet.

Eksponering

Angsten kan i mange tilfælde behandles, f.eks. er psykoterapeutisk behandling virksom for mennesker med udviklingshæmning. Behandlingen skal blot være tilrettelagt under hensyntagen til den kognitive funktionsnedsættelse. Eksponering er også en behandlingsmulighed, som indgår i en del kognitiv behandling.

Øvelserne skal være planlagte, strukturerede og forudsigelige.

  • Eksponeringen skal være gradvis, dvs. starte med lettere opgaver
  • Undgå distraktion og sikkerhedsadfærd
  • Undgå at kæmpe mod angsten, den hører med til øvelsen
  • Bedøm angstintensitet under øvelsen
  • Eksponeringsøvelser skal gentages hurtigt og hyppigt
  • Eksponeringen skal fortsætte indtil angsten er dalet væsentligt
  • Anvend kognitive metoder i situationen
  • Vær forberedt på, at det er ubehageligt

(Kilde: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi af Esben Hougaard 2006)

Pædagogisk støtte ved eksponering

  • Hjælp personen med at møde angsten i små doser, dvs. ikke undgå den helt
  • Hjælp personen med at tåle at mærke angsten – vær tæt på, støt sprogligt og spejl/anerkend.
  • Understøt eksponering blidt.
  • Stil ikke for store krav og forventninger – og forbered personen
  • Understøt ikke sikkerhedsadfærd
  • Forvent tilbagefald – tænk i pauser frem for tilbageskridt
  • Hav tålmodighed

Demens – miljøterapi

I takt med demenssygdommens forværring opstår et tab af den hidtidige kontrol med hertil knyttede  følelser af sorg, depression, angst, irritabilitet og råbeadfærd. Der er derfor et øget behov for ydre struktur og jeg-støttende nærvær. På trods af at den udviklingshæmmede demente oplever funktionstab, er det vigtigt at han oplever sig i stand til at mestre understøttet af en hensyntagende pædagogik ud fra nærhedsprincippet.

Eksempelvis ændrer døgnrytmen sig for mange demente og medfører andre behov. Der kan være behov for omsorg i døgndrift.

Den trygge base

Skab genkendelighed, struktur og overblik og sørg for skærmning og tæt på/nærhed og kendte kontaktpersoner i det omfang, det er muligt

Undgå konflikter – om lidt er det glemt.

Vedligehold hukommelsen og selvfølelsen ved at lægge særlig vægt på:

Træning af hukommelse ”opretholdelse af daglige rutiner”, poste et brev, dække bord. Skab en gradvis reduktion af opgaver, men med bibeholdelse af dele af velkendte opgaver- giver følelsen af genkendelighed/gammelt jeg/godt selvværd.

  • Skab glædesbringende aktiviteter ved fysisk aktivitet og musik:
    Gå tur, lave vafler, danse og høre musik
  • Sanseintegration
  • Fotoalbum og livshistorier (enkle) fortalt igen og igen, gerne visuelle.

Depression

Vær opmærksom på depressionens tidlige advarselstegn:
Tiltagende passivitet, initiativløshed, social tilbagetrækning, dårligere hverdagsfærdigheder og øget behov for støtte fra personalet

Fasthold de faste rytmer i videst muligt omfang, men aflast personen fra de mest belastende aktiviteter.

Fasthold de aktiviteter og gøremål der giver glæde og succesoplevelser

Hav fokus på at etablere en god døgnrytme med fysisk aktivitet, som eksempelvis daglige gåture. Fokuser også på det grundlæggende behov for søvn og hvile – opbyg en regelmæssig aftenrutine med tandbørstning, toiletbesøg og f.eks læsning fra en bog, hvorefter lyset slukkes. Lav en uge- og dagsplan med tilpassede aktiviteter.

Bed ikke den deprimerede om at tage sig sammen, prøve at være mere glad el.lign – Det er netop ikke muligt pga. sygdommen og opfordringer af den karakter vil have den modsatte effekt; nemlig at den deprimerede blot vil føle sig endnu mere forkert, utilstrækkelig og skyldfuld.

Afsæt lidt ekstra tid til samvær og samtale om hvordan personen oplever sin tilstand, hvis det er muligt og lyt på en accepterende, anerkendende måde.


Mani

Vær opmærksom på maniens tidlige advarselstegn: Øget energiniveau, øget aktivitetsniveau, manglende søvn, mangelfuld koncentration og øget behov for at snakke.

Begræns stimuli og sæt grænser for aktiviteter – Sørg for at samtlige aktiviteter har en ikke-stressende karakter.

Sørg for at der indtages mad og drikke.

Hold øje med at personen ikke udsætter sig selv eller andre for fare.


Personlighedsforstyrrelse

Ved en personlighedsforstyrrelse kan en miljøterapeutisk pædagogisk indsats være gavnlig.
De overordnede elementer er:

Rammer der skaber et beskyttende miljø – genkendelighed, overskuelighed, struktur, skærmning
F.eks. klarhed over hvem der er på arbejde, dagsprogram, hvem gør hvad og hvordan, faste kontaktpersoner etc…

Det emotionelle klima – tryghed, omsorg, grænser
F.eks. få konfrontationer, positiv kommunikation, fokus på tryghed og angstreduktion, nedsæt forventninger

Relationsarbejde – samtale som pædagogisk redskab –
F.eks. fokus på relation eller et fælles tredje, fokus på affektregulering – sæt ord på følelser og frustrationer, fokus på mentalisering – se på intentioner frem for adfærd, bevar håbet, se på det der lykkes.


Tvangslidelse

Behandling generelt

  • Observer, registrer og evaluer sammen
  • Hjælp personen med at møde angsten – i små doser
  • Hjælp personen med at tåle at mærke angsten – vær tæt på
  • Understøt eksponering
  • Stil ikke for store krav og forbered personen
  • Understøt ikke sikkerhedsadfærd
  • Forvent tilbagefald – tænk i pauser frem for tilbageskridt
  • Anerkend dt svære og små sejre
  • Hav tålmodighed, reducer stress
  • Overvej om krav i hverdagen kan reduceres
  • Lav struktur og tydelighed i hverdagen

Undgå faldgruber – eksempler

  • Vaske tøj for den tvangslidende
  • Undlad beroligende forsikringer: ”Nej du har ikke kræft” – ”Ja, der er låst” – ”Ingen kommer noget til, det lover jeg”
  • Undersøger at intet smides ud (ved samlermani)
  • Taler fornuft til tvangslidelsen

Måder hvorpå man kan italesætte faldgruberne

”Jeg vil ikke hjælpe dig med at komme af med angsten, det er ikke godt for dig i det lange løb.”

”Jeg holder af dig, derfor vil jeg ikke være med til at hjælpe til med noget, der er skidt for dig”

”Jeg ved det er hårdt, og du bliver måske ked af det, men det er bedst, jeg ikke udfører ritualet for dig.”