ADHD

ADHD (I ICD-10 omtalt som hyperkinetisk forstyrrelse) forekommer hos 2-5 % af normale børn og har tidligere været betragtet som en forstyrrelse, man vokser fra. Men det har vist sig, at mange tager forstyrrelsen med sig ind i voksenlivet; 2-4 %. Kønsfordelingen er hos børn 7 ud af 10 er drenge og 3 ud 10 er piger, og 3-4 gange så mange mænd som kvinder.

ADHD optræder også hos mennesker med udviklingshandicap, og det endda i højere og mere alvorlig grad. Man skønner, at lidelsen optræder hos 7-18 % af mennesker med udviklingshandicap, afhængigt af funktionsniveau.

ADHD er en neuropsykiatrisk tilstand, som skyldes en fejludvikling i hjernen, der bevirker, at signalstofferne dopamin og noradrenalin er i underskud. Dette medfører problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Mennesker med ADHD er ramt i de eksekutive funktioner i hjernen, som har med regulering, planlægning og organisering at gøre.

Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen, og vanskelighederne skal være til stede flere steder, f.eks. både i hjemmet og skolen eller børnehave.

ADHD hos mennesker med udviklingshandicap

Mennesker med udviklingshandicap har generelt ikke alderssvarende opmærksomhed og koncentration. Med samtidig ADHD er dette yderligere svækket.

Den udviklingshandicappede med ADHD vil have svært ved at styre opmærksomheden og er præget af pludselige impulser og tilfældige ideer. Grundet impulsiviteten er det vanskeligt at fastholde fokus. Den røde tråd mangler. Der ses en dårlig regulering af egen adfærd, og den naturlige stop-knap virker ikke. Det medfører gentagne problemer i forhold til andre mennesker, hvis grænser overskrides.

Mennesker med udviklingshandicap og ADHD har nedsat kognitiv fleksibilitet. Tanker, følelser og handlinger er ofte fastlåst, hvilket medfører, at det er problematisk at skifte spor.

Evnen til selvmonitorering, at se tingene fra andres perspektiv, er også forstyrret, ligesom selvrefleksion er overordentlig vanskeligt. Dette har betydning for de sociale færdigheder, evnen til at læse og forstå sociale signaler er nedsat og giver anledning til gentagne misforståelser og konflikter.

Vanskelighederne forstærkes i takt med graden af udviklingshandicap.

ADHD hos mennesker med svært udviklingshandicap viser sig som uro, hyperaktivitet, udadreagerende adfærd og dårlig søvn.

Udredning og diagnosticering

Diagnosen kan være vanskelig at stille, for skyldes symptomerne udviklingshandicappet generelt eller skyldes det ADHD?  Opmærksomhedsproblemer og manglende impulskontrol kan være del af udviklingshandicappet. For at stille diagnosen ADHD hos mennesker med udviklingshandicap er det en fordel at sammenligne med andre udviklingshandicappede på samme udviklingsniveau.

Symptomer som skyldes ADHD kan fejlagtigt blive opfattet som del af udviklingshandicappet. Man taler da om diagnostisk overskygning; altså at udviklingshandicappet står i vejen for, at diagnosen stilles. Omvendt kan tilstande, hvor uopmærksomhed og højt aktivitetsniveau forekommer, også blive fejlfortolket som symptomer på ADHD, hvor der eksempelvis i stedet er tale om fysisk sygdom eller traumer.

Informationer om den tidlige barn- og ungdom er med til at danne det kliniske billede. Observationer fra pårørende er derfor af stor betydning sammenholdt med personalets observationer af den adfærd, der er observeret i dagligdagen.

Differentialdiagnoser

Bipolar lidelse og angst kan optræde samtidig med ADHD.

Behandling

Behandlingen er en kombination af psykosociale tiltag og medikamentel behandling.