Her er der plads til udviklingshæmmede med et misbrug
– Hos udviklingshæmmede misbrugere ses et stigende behov for behandling. En opgave som det traditionelle system oftest ikke har rammerne til at løse. Men i Aalborg Kommune tilbyder man specialiseret behandling til den gruppe af misbrugere, der har en nedsat kognitiv funktionsevne, herunder udviklingshæmmede mennesker.
VAMiS – Videnscenter for Afhjælpning af Misbrugsproblemer blandt Særlige målgrupper – startede som projekt i marts 2014, men er nu et fast forankret tilbud i drift i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning (se fakta). VAMiS er en del af kommunens samlede misbrugsbehandling. Brugerne er oftest kognitivt udfordrede og svære at rumme i traditionelle rammer. Langt de fleste af dem har også psykiske vanskeligheder.
”Stort set alle kommer fra en svær opvækst og er ofte tidligt følelsesmæssigt skadede. Det er en bred målgruppe, der rummer både mennesker med udviklingshæmning, erhvervede hjerneskader, psykiatriske diagnoser, ADHD og autister, såvel som borgere fra ældreområdet. Måske ligger nogens IQ inden for normalområdet, men deres måde at forstå og klare sig i livet på er udfordret og berettiger til en plads hos os. Det der kendetegner dem er, at de ofte har svært ved at finde løsninger og ikke kan forestille sig et anderledes liv, og hvad de eventuelt kunne gøre i stedet for. Deres selvregulering, refleksionsniveau og selvindsigt er nedsat. Vi er nødt til at arbejde helhedsorienteret og må arbejde med alle aspekter af deres liv og ikke bare deres misbrug,” siger to af de fire tilknyttede behandlere, pædagog Rie Larsen og socialpædagog Helle Madsen.
De arbejder med genkendelighed for det betyder meget for målgruppen, at det er kendte ansigter og samme tilgang borgeren møder.
Lavt selvværd og ensomhed
”Vi har et godt samarbejde med alle parter omkring den enkelte borger: Pårørende, jobkonsulenter, psykiatrien, bostøtte, bosteder etc. Vi må desuden tage udgangspunkt i, hvad borgeren er fyldt af. De er ofte fyldt op af her og nu konflikter, der skal løses først. Den typiske borger hos os er oftere 40-50 år end 18 år. For det er der, at konsekvenserne mærkes,” siger Rie Larsen og Helle Madsen.
Ofte ses det, at udviklingshæmmede misbrugere har et forbrug af hash og alkohol og i mindre grad øvrige rusmidler som f.eks. kokain og amfetamin. De har ofte et begrænset netværk. Det er svært at få sat noget andet i stedet. De præges af lavt selvværd, og dårligt selskab er for dem oftest bedre end intet selskab. De er de mest kognitivt udfordrede i gruppen. De er socialt påvirkelige og er oftest lavest i hierarkiet af misbrugere. Og så mangler de tit meningsgivende aktiviteter og beskæftigelse i hverdag og fritid, så de er ofte meget alene – og ensomme.
”Vores borgere giver udtryk for, at VAMiS er et rart og trygt sted at komme. Det er tilgangen og den individuelle behandling, der virker. Borgerne skal ikke tilpasse sig rammerne. Vi bygger en fleksibilitet ind i det. Vi sender f.eks. en reminder på sms eller ringer til dem, og vi lægger aftaler, hvor det passer ind i deres program,” siger Rie Larsen og Helle Madsen og fortsætter:
”Jo tidligere man kan opspore misbrugerne jo bedre. De udviklingshæmmedes misbrug eskalerer lettere, bl.a. fordi de ofte er lyst- og behovsstyrede, og har vanskeligt ved selvregulering, f.eks. at håndtere svære følelser på en hensigtsmæssig måde. Mange mennesker med udviklingshæmning vil selv efter behandling have brug for livslang støtte, hvorfor efterværn er et vigtigt fokuspunkt.”
Selvbestemmelse vigtig
VAMiS udbyder kompetenceudvikling til fagpersonalet omkring borgeren for at opnå en fælles motiverende tilgang og forståelse af borgeren, f.eks. hvordan taler man naturligt om misbrug? Hvilken rolle har personalet i forbindelse med at kunne støtte op bedst muligt om borgeren?
På grund af misbrugernes varierende motivation for forandring er det ofte meget langvarige behandlingsforløb.
”Vores borgere har svært ved at finde ud af, hvem de selv er. Vi må understøtte dem i autonomien. Hvis vi f.eks. fører dem i en retning, de ikke er klar til, har vi ikke gjort vores arbejde ordentligt. Deres selvbestemmelse er essentiel i arbejdet med at fremme den indre motivation for forandring. Det er en langvarig proces at bygge identitet og selvværd op. Vores metode bygger på kognitiv adfærdsterapi. Vi sikrer, at det ikke er for informationstungt. Vi har mange pauser. Det er visuelt og sprogligt forenklet. Vi arbejder både individuelt og i små blandede grupper med maksimum 5 borgere og 2 behandlere i hver. Her oplever vi, at de udviklingshæmmede er gode til at være åbne og imødekommende over for de andre i gruppen. De er opmærksomme og omsorgsfulde og der opleves meget sjældent konflikter. Vi har som behandlere ansvaret for, at alle kan være med også i de tilfælde, hvor en borger kommer til at agere grænseoverskridende, ” siger Rie Larsen og Helle Madsen.
Antallet stiger
De to behandlere forklarer, at det er vigtigt at have fokus på borgerens kropsforståelse, f.eks. i forhold til at mærke og forstå egne kropssignaler. Det er et vigtigt pejlemærke for eksempelvis at kunne mærke trang og lære at sige fra. Deres arbejde er at understøtte borgerens bevidsthed om egne følelser, tanker og handlinger, så borgeren kan genkende sine følelser og kropssignaler og deraf handle hensigtsmæssigt ud fra egne behov. Dette er noget, mange borgere har vanskeligt ved.
”Der findes ikke mange undersøgelser om, hvor mange udviklingshæmmede der er misbrugere. Men vi får indtryk af, at det er stigende i Aalborg Kommune og sikkert også på landsplan. Vi har tal, der skønner, at det er ca. 6 procent af de udviklingshæmmede, der har et misbrug. Hvis man tæller ALLE borgere med nedsat psykisk funktionsevne inkl. psykiatriske diagnoser bliver tallet 25-60 procent. Borgerne har i overvejende grad psykiske lidelser oveni. Tilmed er der ofte traumer og overgreb, der også kan medvirke til et misbrug for at dulme tanker og følelser. Vi lytter og taler med borgerne om det, de selv åbner op for. Vi lukker ikke ned for de voldsomme oplevelser, men sørger for at hjælpe og støtte op i hverdagen mere end at dykke ned i selve traumet. Vi bestræber os på, at det er trygt at være her, og det medvirker til, at de ofte tør at åbne sig mere op end over for det daglige personale. Dette også i kraft af at vores relation til borgeren er præget af, at vi ikke behøver at stille krav til borgeren, hvilket oftest er et vilkår for personalet på bostederne.
Snak om det
I forhold til mennesker med udviklingshæmning og misbrug kan man aldrig italesætte misbruget nok. Det er vigtigt at være nysgerrig. De vil ofte gerne tale om det, og de bliver ikke mere misbrugende af at tale om det. Spørg f.eks. gerne om, hvad borgeren synes er dejligt ved at drikke, da de jo gør det af en årsag, og dermed har man ikke kun fokus på det negative aspekt ved misbruget. Det er vigtigt, at behandlingen foregår i et tempo, hvor borgeren selv er med. Vi tilrettelægger altid behandlingen individuelt og i samarbejde med borgeren. Medbestemmelse er en vigtig faktor hos alle mennesker, hvis man skal fremme motivation til at forandre noget. For vores borgere handler det ofte om, at omverdenen stiller for høje krav til dem, som de har svært ved at honorere. Stressniveauet og belastningsgraden er hos mange af vores borgere allerede højt, derfor er det vigtigt at være opmærksom på ikke at læsse yderligere på. Vi kan alene i VAMiS ikke ”fikse dem – vi sår frø og vander”. Personalet, omkring borgeren, skal sikre og understøtte forandringen og trivslen i hverdagen” slutter Rie Larsen og Helle Madsen.
Fakta:
VAMiS bygger deres arbejde på et hollandsk koncept, der har gode erfaringer med at reducere misbrug og øge livskvaliteten hos borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Metoden er gennem VAMiS projektet blevet tilpasset ambulant behandling og danske forhold.
Et forløb i VAMiS starter med en udredning, der blandt andet består af anamnese, misbrugsscreeninger og screeninger for psykiske forstyrrelser, som en psykolog forestår. Borgerne kan selv henvende sig. Oftest er det dog bostedet, der henvender sig, hvis det drejer sig om udviklingshæmmede borgere. Udredningen skal kortlægge, hvilke udfordringer, borgeren har, og hvilke hensyn der skal tages, hvis de f.eks. har hukommelsesproblemer. Er der noget, de ikke er blevet udredt på? Skal der screenes mere for psykiske lidelser? Materialet der bruges er meget visuelt og forenklet sprogligt. Det tilpasses den enkelte, og borgerens personale må gerne deltage. Efter udredningen starter behandlingen, der varer mindst 45 uger. Behandlingen tager udgangspunkt i forløbene motivation, læring og mestring. Der er koblet sideløbende drama og psykomotorisk terapi på efter den hollandske model, og VAMiS har valgt også at tilføje musikterapi og kropsterapi. De understøttende terapier afstresser borgeren og arbejder med den kropslige fundering. Det kropslige aspekt er vigtigt ift. erfaringsdannelse, fordi de misbrugende borgere er kognitive svækkede, ofte med højt stressniveau, hvilket gør det nødvendigt at arbejde med forandring og indlæring på et andet plan end det kognitive. Dramaterapien indeholder elementer af forumspil og rollespil. Der arbejdes bl.a. med social færdighedstræning og forståelsen af grundfølelser. Det er ikke bare snak, men også en kropslig erfaring.
Op mod 60 borgere har været tilknyttet VAMiS siden starten. De har en fastholdelsesprocent på 67 procent. I den almene misbrugsbehandling ligger den på cirka 30 procent. Nogle borgere kan være så skadede, at det ikke giver mening at lade dem gennemgå behandling, men i stedet undervise og støtte personalet omkring borgeren. Her tilbyder VAMiS også kompetenceudvikling af medarbejderne. Det være sig både som undervisning i det overordnede omkring målgruppen og misbrug, den motiverende samtale, screeninger samt sparring i dagligdagen.
VAMiS kan kontaktes på telefon: 99827428 eller e-mail: vamis@aalborg.dk