Tema: Mursten på recept
De fysiske rammers betydning for krop og sjæl er temaet i dette blad, hvor mursten er på recept og i forskningens centrum. Besøg flere forskellige steder, fra Sølund til Skødstrup, der bygger og har bygget til mennesker med udviklingshæmning. Med den rette indretning kan man nærmest skære ned på personalet, siger Bo Hejlskov Elvén, der tit er med på råd, når det handler om udfordrende adfærd. Bostøtte er også aktuelt for mange udviklingshæmmede mennesker, der bor selv og i Aarhus kommune skæres der, så det er til at føle på. Læs også psykolog Dorthe Birkmoses artikel om forråelse, og når gode mennesker handler ondt og læs, hvad neuropsykolog Susanne Freltofte skriver om hjernens muligheder og begrænsninger i forhold til mennesker med udviklingshæmning.