Traumeterapi hjælper udviklingshandicappede
Af Mette Egelund Olsen

”Traumer sidder i hjernen og viser sig i kroppen,” siger Dorte Bærentzen, der er en tidligere sygeplejerske, der uddannede sig videre til psykoterapeut på Kempler Instituttet. Senere videreuddannede hun sig til SE (Somatic Experience) traumeterapeut samt EMDR traumeterapeut (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). Begge dele er traumeterapi rettet mod normalbefolkningen. Men også udviklingshandicappede er udsat for traumer. Og de har også krav på behandling.
”Men når man arbejder med udviklingshandicappede mennesker, kan man ikke bare tage en model, der passer til normaltbegavede og overføre det direkte til udviklingshandicappede. Metoden skal tilpasses de udviklingshandicappede, og det kræver, at man tilpasser metoden til en hjerne, der ikke tænker abstrakt eller er mentaliserende. Men ofte bliver de udviklingshandicappede frataget muligheden for traumeterapi, fordi der bliver sagt:

”Her har vi en model for traumebehandling. Åh, nej den passer ikke på udviklingshandicappede. Så kan de ikke få nytte af den.” Eller udsagn som: ”Det kan ikke betale sig.” Eller: ”Det får de ikke noget ud af.” Eller: ”De kan blive psykotiske.” Og det er jo en katastrofe. For jeg synes, det er en menneskeret at modtage traumebehandling,” siger Dorte Bærentzen, der har lært, at hun må tilpasse sig til dem og ikke omvendt.

I stedet for magtanvendelser

Hun underviser og superviserer på mange institutioner, og der er noget, der undrer hende:
”Jeg ser mange, der nok kunne have et traume, men som i stedet for terapi bliver medicineret eller i afmagt bliver udadreagerende med magtanvendelse til følge. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg tror, det kan lade sig gøre med EMDR til borgere med udviklingshandicap. Og jeg svarer gerne, at det ved jeg ikke. Men vi prøver,” fortæller Dorte Bærentzen.
Hun forklarer, at pædagogerne og de pårørende omkring det udviklingshandicappede menneske er vigtige og nødvendige redskaber i behandlingen. De har historikken bag. De kan fortæller om f.eks. nattesøvn. Om ændret adfærd og udbrud. Om glæde. Og de kan kigge længere tilbage end det udviklingshandicappede menneske. For hvis du ifølge Dorte Bærentzen spørger den udviklingshandicappede, får du måske kun et svar, der dækker her og nu. Men hvad er så EMDR?

”Det er som sagt en psykoterapeutisk teknik, som er den eneste, WHO anbefaler til traumer og PTSD. Det handler om, at man sætter øjnene i bevægelse. De følger noget lys, og derigennem får man adgang til nogle ”lommer” i hjernen, hvor traumerne ligger indkapslet. Med udviklingshandicappede anvender jeg dog en pulsator, som er en form for kugle, man sidder med i hænderne og som pulserer og brummer. Den stimulation giver adgang til de områder i hjernen, hvor traumet har sat sig fast. Måske kan de ikke holde ud at tænke på en bestemt episode. Så får de kuglen i hænderne i 30 sekunder. Så stopper bevægelsen. Jeg spørger så om, hvad de nu lægger mærke til. Måske bliver de kede af det. Måske har de ondt i en arm, de tidligere har haft brækket og som var en traumatisk hændelse. Så gentager vi det med kuglerne. Det er en blid måde, hvor jeg ikke presser på, og hvor kroppen stille og roligt reagerer. Vi slutter med at tale om gode oplevelser. Jeg siger måske som eksempel, at nu bor du her, hvor alle vil dig det godt, og hvor din arm ikke er brækket mere. Metoden er god til udviklingshandicappede. For det kræver ikke mange ord og abstrakt tænkning. Jeg holder mig stringent til metoden bortset fra til sidst, hvor de på en skala fra 1 – 10 skal sige, hvordan de har det nu. I stedet for bruger jeg smileys. Al traumeterapi er kropsterapi, og det er terapi på et konkret niveau. Jeg går fra traumet og over til noget, der giver en rar kropsfornemmelse. Man lader kroppen klare det langsomt. Man forcerer ikke noget. Man eksponerer heller ikke. Bagefter skal pædagogerne så monitorere på parametre som affektudbrud, vrede, dårlig søvn og fastholdelse for at se om det bedres,” siger Dorte Bærentzen, der skal være konkret og tydelig i sin terapi.

Kræver lidt sprog

Hun har ikke afprøvet metoden på mennesker med meget lidt sprog, men hvis det på nogen måde kan lindre pinefulde tilstande, så synes hun, at det skal prøves.
”Mennesker med traumer har et overudviklet alarmsystem. Man reagerer hurtigere, når man udsættes for følelser, der kan være svære at håndtere. Hos udviklingshandicappede ser man en endnu hurtigere reaktion. De har et underudviklet følelsesmæssigt reguleringssystem. Og jeg tror, at mange effektudbrud er udtryk for pinefulde erindringer, der bliver ved med at genere dagligdagen. Det er også pinagtigt, at vi ikke forsøger med andre tilgange til udviklingshandicappede. Mange steder forsøger man sig kun med medicinering. Det er redskabet, man griber til, da der er meget lidt viden om traumeterapi til udviklingshandicappede. Man lytter. Men handlemulighederne er så begrænsede, at omgivelserne overhører deres råb om hjælp. Og disse mennesker er ofte blevet udsat for hændelser, der kan udløse et traume. Som f.eks. tidlig mobning, forskelsbehandling, vold, fornedrelser og seksuelle krænkelser. For man er et let offer, når ens hjerne ikke arbejder optimalt. Og mennesker med udviklingshandicap har ligesom alle andre krav på den rette behandling,” slutter Dorte Bærentzen.

Hvis du synes EMDR lyder spændende, eller hvis du synes, det lyder lidt som hokus pokus, så kan du høre mere om forskningen i EMDR-terapi og udviklingshandicap d. 21. maj 2025 på Center for Oligofrenipsykiatris psykiatrikonference. Arvid Nikolai Kildahl, norsk ph.d./psykologspecialist, som har arbejdet med udviklingshandicap og mental sundhed i mere end 15 år holder dette oplæg:

EMDR-terapi for mennesker med udviklingshandicap og traumer

Mennesker med udviklingshandicap er mere udsatte for potentielt traumatiserende hændelser end andre og ser ud til at være mere sårbare over for at udvikle traumelidelser, herunder posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Af behandlingsmetoderne for PTSD ser EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) ud til at være særligt lovende for mennesker med udviklingshandicap, da det kræver mindre verbalisering end andre tilgange til behandling af PTSD.

I oplægget vil spørgsmål som disse blive belyst:
-Hvad er den nuværende vidensstatus for EMDR-terapi for mennesker med udviklingshandicap?
-Hvilke tilpasninger kan og bør der foretages, i bearbejdningen og i tilrettelæggelsen af ​​denne?

Læs mere på Konference om psykiatri og udviklingshandicap 2025 – OLIGO.NU – Center for Oligofrenipsykiatri