Angst

Mennesker med udviklingshæmning og angst er ofte meget belastede i hverdagen. I perioder med udprægede angstsymptomer bør man sænke kravene og reducere de angstskabende situationer mest muligt. Her er det vigtigt at kortlægge den enkeltes sårbarhedsfaktorer og stressorer.
Tilstrækkelig med ro og hvile og skærmning fra ydre aktiviteter kan være nødvendigt.
En uge- eller dagsplan kan være med til at reducere angstniveauet.

Eksponering

Angsten kan i mange tilfælde behandles, f.eks. er psykoterapeutisk behandling virksom for mennesker med udviklingshæmning. Behandlingen skal blot være tilrettelagt under hensyntagen til den kognitive funktionsnedsættelse. Eksponering er også en behandlingsmulighed, som indgår i en del kognitiv behandling.

Øvelserne skal være planlagte, strukturerede og forudsigelige.

• Eksponeringen skal være gradvis, dvs. starte med lettere opgaver
• Undgå distraktion og sikkerhedsadfærd
• Undgå at kæmpe mod angsten, den hører med til øvelsen
• Bedøm angstintensitet under øvelsen
• Eksponeringsøvelser skal gentages hurtigt og hyppigt
• Eksponeringen skal fortsætte indtil angsten er dalet væsentligt
• Anvend kognitive metoder i situationen
• Vær forberedt på, at det er ubehageligt

(Kilde: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi af Esben Hougaard 2006)

Pædagogisk støtte ved eksponering

• Hjælp personen med at møde angsten i små doser, dvs. ikke undgå den helt
• Hjælp personen med at tåle at mærke angsten – vær tæt på, støt sprogligt og spejl/anerkend.
• Understøt eksponering blidt.
• Stil ikke for store krav og forventninger – og forbered personen
• Understøt ikke sikkerhedsadfærd
• Forvent tilbagefald – tænk i pauser frem for tilbageskridt
• Hav tålmodighed