Seksualitet i et bredt perspektiv v/ lektor Lena Nyborg Nansen, VIA Efter- og videreuddannelse  

Lena Nyborg Nansen, lektor i VIA Efter- og videreuddannelse, uddannet pædagog og har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Lena varetager undervisnings- og rådgivningsopgaver særligt i forhold til seksualitet, sundhed, neuropædagogik og konflikthåndtering i handicap- og psykiatriområde

Kan vi lykkes med en definition af seksualitet? Eller lader noget så personligt og privat sig vanskeligt definere – når man måske også har svært ved at sætte ord og tanker på, som mennesker med udviklingshandicap kan have?
Oplægget giver et bud på, hvordan vi alligevel kan prøve at forstå det, der vanskeligt lader sig definere. Vi kan øge forståelsen gennem en åbenhed og nysgerrighed ift., det vi ikke forstår. Og så kan vi se på den kontekst, som mennesket lever i, som en del af at forstå, hvad der er på spil for den enkelte.


Sex & kærester v/ Bettina Nielsen, borgervejleder i ULF og Jane Jensen, adm. direktør i ULF:

Bettina Nielsen, borgervejleder i ULF (foto)

Er det med sex og kærester svært at snakke om? Er der brug for hjælp til at kunne snakke og vejlede jeres borgere omkring sex og kærester? Hvordan sætter man et kondom på? Er min sexualitet ok – selvom jeg er vild med det samme køn? Er porno det samme som kærlighed? Er porno måden, man skal have en kæreste på? Hvad er et overgreb? Er det ok at sige nej til sin kæreste, hvis man ikke har lyst?
ULF sætter emnet sex og kærester på dagsordenen skildret på baggrund af deres medlemmers oplevelser. Det kan være svært at skelne mellem sex og følelser og manglende oplysning om sex, kærester, sexualitet og prævention kan give et forvrænget billede.

Et historisk perspektiv på seksualitet og udviklingshandicap: Fra tabu til tema v/ forsker, forfatter og foredragsholder Birgit Kirkebæk

Kirkebæk, Birgit, uddannet lærer 1960, Cand.pæd. 1982, Lic.pæd. 1985, Dr.pæd. 1993. Har været ansat som lærer og skoleinspektør på specialskoler i perioden 1960-1982. Fra 1982- 2000 ansat som lektor på Danmarks Lærerhøjskole /DPU. Fra 1995-2000 ansat som professor II på Oslo Universitet i en kombinationsstilling med lektoratet i Danmark. Arbejder nu freelance som forsker, forfatter og foredragsholder. Er redaktør af Handicaphistorisk Tidsskrift.

Udviklingen i forhold til udviklingshandicappedes seksualitet har bevæget sig fra ”Tabu” fra slutningen af 1800-tallet til ”Tema” fra 1960erne og til nu. Det er historisk set ikke en evolutionær bevægelse.  Der forekommer faglige og politiske tilløb til normalisering og tilbageslag alt efter, hvor diskussionen om emnet bevæger sig hen. Racehygiejnisk gik argumentationen i 1920erne og -30erne på, at udviklingshandicappede var bærere af dårlig arv, hvorfor sterilisation var en nødvendighed. Fra 1960erne og frem blev seksualitet et ”Tema”, der centrerede sig om retten til at have et privatliv og retten til at indgå ægteskab. Op gennem 1960´erne begrænsedes brugen af operative indgreb. Udviklingshandicap og børnefødsler er stadig et omdiskuteret område.

Hvad er seksualitet hos mennesker med udviklingshæmning? -Og hvordan kan vi på en professionel måde understøtte seksualiteten hos mennesker med udviklingshæmning v/ seniorlektor Marianne Træbing Secher, VIA University College

Marianne Træbing Secher, lektor på VIA University College, fagansvarlig for psykiatri samt retningen seksualvejledning på Den Sociale Diplomuddannelse. Marianne er uddannet handicap-seksualvejleder og har arbejdet som konsulent i 14 år. I 2014 blev hun kandidat i pædagogisk filosofi med et speciale i en etisk seksualpædagogik.

Seksualiteten er forskellig for alle mennesker, og den viser sig gennem situationer i praksis. Vi har alle en seksualitet med bl.a. følelser, drifter og behov, dette er ikke anderledes fordi man har udviklingshæmning. Det, der er særligt, er at man pga. sin udviklingshæmning kan have svært ved at udtrykke tanker, behov og følelser om seksualitet verbalt eller på anden vis.
Oplægget vil dreje sig om, hvordan vi kan blive mere opmærksomme på den enkeltes seksuelle udtryk, så vi bedre kan understøtte den enkeltes seksualliv.

Seksuel adfærd udtrykker sansemæssige behov v/ Maria Sørensen, ergoterapeut, Center for Specialterapi

Maria Sørensen, uddannet ergoterapeut i 2006 og har været ansat i Center for Specialterapi siden 2006. Maria har arbejdet med sansernes betydning for adfærd, trivsel og udvikling siden 2010. Hun har særlig viden om og kompetencer inden for Sensory Processing og sansernes betydning for det gode måltid hos mennesker med udviklingshandicap. 

Seksualitet og sensualitet er tæt forbundet med vores sanser og består af følelser, fornemmelser og en sanselighed, som ikke nødvendigvis er bevidst for den enkelte. Undersøgelser viser, at ca. 80-90% af mennesker med udviklingshandicap har sansebearbejdningsforstyrrelser. Vi oplever at begrebet seksualitet i forhold til mennesker med udviklingshandicaps i højere grad er et udtryk for et sansemæssigt behov. Så hvordan bliver vi som professionelle bedre rustet til at skabe en hverdag, og nogle omgivelser der er tilpasset den enkeltes sansemæssige behov – der er nødvendige hvis vi ønsker at skabe øget trivsel, udvikling og læring for mennesker med udviklingshandicap.

DPU som hjælperedskab i forhold til seksualitet v/ lektor Jørgen Lyhne og seniorkonsulent Anna Marie Langhoff Nielsen

Lyhne, Jørgen, psykolog, lektor i psykologi og specialpædagogik ved VIA University College og forfatter.
Nielsen, Anna Marie Langhoff, selvstændig konsulent og underviser inden for neuro- og specialpædagogik, er tilknyttet Specialområde Hjerneskade i Region Midt som VISO-specialist samt forfatter.

Seksualitet hos borgere med udviklingshæmning har mange forskellige udtryk. Ofte kan det være vanskeligt at vurdere, hvilken form for støtte, der er behov for – skal der ydes fysisk støtte, psykisk støtte eller skal vi have hjælp udefra. Materialet Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er en velegnet tilgang til at udrede, hvilke behov borgeren har for støtte, men også om borgerens måde at udfolde sin seksualitet på er udtryk for behov på andre områder, som ikke er opfyldte. Muligheden for at give borgeren optimal støtte kan således kvalificeres gennem en udredning af borgerens funktionsniveau på en række områder.  

Børn og unge med udviklingshandicap og grænseoverskridende seksuel adfærd v/Mimi Strange, psykolog og direktør, JanusCentret

Strange, Mimi, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision og direktør for Januscentret, (behandlings-og forskningscenter for børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd). Hun har arbejdet indenfor feltet ”seksuelle overgreb” i mange år som foredragsholder og underviser i Danmark og udlandet, supervisor, kliniker, forfatter til diverse bøger/artikler.

JanusCentrets målgruppe er børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer ml. 4 og 18 år og ca. halvdelen af de godt 500 børn i det danske sample, er mentalt retarderede i lettere eller sværere grad. I oplægget vil data om målgruppen blive præsenteret, herunder psykiatrisk komorbiditet, forskelle og ligheder i forhold til resten af samplets normalt begavede børn i henhold til overgreb, dernæst beskrives indsatser rettet mod børn/unge med særlige vanskeligheder med case-eksempler.

En samtale om seksualitet mellem Malene Leth og Lena Nyborg Nansen

Malene Leth, uddannet pædagog og seksualvejleder. Malene arbejder til dagligt på Hilltop i Skive på den tilkoblede STU med elever inden for autismeområdet. Malene underviser bl.a. eleverne i seksualundervisning. Sideløbende har Malene individuelle samtaleforløb som seksualvejleder.

Samtalen indledes med overvejelser om seksualpædagogik og seksualvejledning, som beskrevet i et kapitel i bogen. Seksualitet er ikke en niche i det liv, som mennesket med udviklingshandicap lever. Det er en del af mennesket. Seksualiteten kan have forskellige udtryk og behov for støtte og vejledning. Og disse forskellige behov sættes i en ramme af henholdsvis pædagogik og vejledning. Dette tages videre ind i en samtale om seksualvejledning.
-Hvad er det særlige en seksualvejleder kan?
-Og hvad er det for en fælles opgave, der ligger mellem seksualvejlederen og pædagogen/læreren?
Der tages udgangspunkt i Malenes arbejde som seksualvejleder og hendes kapitel om kønsidentitet. 

Kom godt i gang med en seksualpolitik v/ Kim Steimle Rasmussen, uddannelsesvejleder på Seksualvejlederuddannelsen

Kim Steimle Rasmussen, uddannelsesleder på Seksualvejlederuddannelsen. Seksualvejlederuddannelsen uddanner fagpersoner inden for social- og sundhedsområdet til at arbejde fagligt og professionelt omkring borgernes seksualitet. Kim er uddannet pædagog og tidligere specialkonsulent og projektleder i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Der er al god grund til at sætte fokus på seksualiteten gennem en seksualpolitik på tilbud for mennesker med udviklingshandicap. Med en seksualpolitik kan man sikre klare retningslinjer, så ingen er i tvivl om, hvordan de skal agere i en situation, hvor seksualiteten kommer i spil. Det kan give forøget arbejdsglæde hos personalet og ikke mindst forbedret livskvalitet hos borgerne, der med en seksualpolitik kan opnå vished om, at deres seksualitet fortjener den samme respekt og opmærksomhed som alle andre menneskers.