KONFERENCE OM LOVOVERTRÆDERE MED UDVIKLINGSHANDICAP 25. SEPTEMBER 2024

Når vi for syvende gang holder domfældtekonference krydrer vi dagen med en bogudgivelse, som følger gratis med i konferencegebyret. Bogen bliver til i samarbejde med en række dygtige fagfolk, som har kunnet opleves gennem årenes forskellige konferencer. 

På programmet er: 

Mentalundersøgelser

  • Retslægerådets funktion 
  • Afgrænsning af kriterier for hvornår en person er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2 (lettere mental retardering)
  • Foretagelse af mentalundersøgelser
  • Dokumentation af forløbet af idømte særforanstaltninger.
Psykiater Jens Lund, der er tilknyttet Retspsykiatrisk afdeling på Skejby, voterer i Retslægerådet og er adjungeret professor ved Juridisk Institut, Århus Universitet. Han har for nylig udgivet en bog: Anbringelse og behandling som strafferetlig særforanstaltning, hvori der indgår et afsnit om lovovertrædere med udviklingshandicap.
 
 
 
 

LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud

Trine Uhrskov vil fortælle om, hvilken forskel LA2u gør for både borgernes og de fagprofessionelles trivsel og tryghed, og hvordan du sikrer, at du arbejder med udgangspunkt i borgerens indefra perspektiv. På den måde er du med til at sikre, at borgeren bliver tilbudt den indsats, som borgeren oplever som hjælpsom. På den måde er du sammen med borgerne med til at sikre et trygt leve- og arbejdsmiljø med færre vold- og trusselsepisoder og derved færre magtanvendelser.

Du får viden om: 

  • hvordan du kan arbejde systematisk og metodisk med at forebyggelse af voldsomme episoder
  • hvilke konkrete redskaber, du kan anvende til at understøtte arbejdet med at hjælpe borgeren til at udvikle nye mestringsstrategier
  • hvorfor metoden har stor betydning for personalegruppens trivsel

Trine Uhrskov, psykolog, medejer af Sopra, har speciale i Low Arousal og er medudvikler af LA2 og LA2u. Trine Uhrskov er supervisor samt underviser i voldsforebyggende arbejde på botilbud og har deltaget i flere projekter med Social- og Boligstyrelsen om forebyggelse af hhv. vold og magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud og botilbud for mennesker med udviklingshandicap. Trine Uhrskov blev i 2006 certificeret træner i Low Arousal. Derudover er hun certificeret i metoden FIT – Feedback Informed Treatment, og hun er nu ved at afslutte en 5-årig uddannelse i Åben Dialog i London.


Leg for alvor – nytænkning af socialpædagogisk indsats på Bakkegården

Den sikrede ungeinstitution Bakkegården i Region Sjælland er specialiseret i indsats for kriminalitetstruede unge med nedsat kognitivt funktionsniveau. Det er en ungemålgruppe, som ofte ikke profiterer af en samtalebaseret socialpædagogisk indsats. Bakkegården har derfor i 2021-2024 afprøvet en legende, aktivitetsbaseret indsatsform for målgruppen med afsæt i en neuroaffektiv tilgang. DEFACTUM har undervejs gennemført praksisnær følgeforskning med fokus på implementering, metodeudvikling, faglig læring og effekterne for de unge. Oplægget vil give et nuanceret indblik i erfaringer og resultater fra projektet og lægge op til diskussion af potentialet for videreudvikling af indsatsen og overføring til andre kontekster.

Morten Greve, der i snart tyve år har arbejdet med udredning, evaluering og processtøtte på en række velfærdsområder. Særligt er han specialiseret i udsatte børn og unge-området, herunder problemstillinger som kriminalitet, problemskabende adfærd, autisme, udviklingshandicap m.m.

Morten Boysen, der har været pædagogisk konsulent på Bakkegården siden 2011. Han har en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi samt en 4-årig psykoterapeutuddannelse fra EFT-instituttet. Certificeret 1-årig efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi ved Susan Hart.

 


Sædelighed – historiske, nutidige og fremtidige perspektiver

Hør læge i Psykiatrisk Center Glostrup, Region H, Jacob Bentsen og overlæge i Retspsykiatrien, AUH, Torbjørn Lien Kjær, der sammen giver et historisk perspektiv på sædelighedsproblematikker, herunder kastration. Oplægget vil komme omkring medicinsk behandling og give nogle historiske nedslag i lovgivningen på området. Spørgsmålet om hvornår medicinsk behandling er hensigtsmæssig vil også blive inddraget.

Begge oplægsholdere har erfaring som ansatte læger i Herstedvester Fængsel.


Borgere med udviklingshandicap, der dømmes til udvisning

Oplægget holdes af Malene Christensen, ph.d. jur. i strafferet, specialanklager ved Statsadvokaten i Viborg (tv.) og Nana Kryger la Cour, cand. jur., specialanklager ved Statsadvokaten i København  (th.)

Begge har flere gange været populære oplægsholdere på tidligere afholdte konferencer om lovovertrædere med udviklingshandicap, så mon ikke spørgelysten blandt deltagerne i år igen vil være stor, når emnet er udvisning – et område som der sættes fokus på for første gang. Ydermere har de to senioranklagere skrevet et kapitel i bogen, der lanceres på konferencen: Foranstaltninger og domstyper til mentalt retarderede


Tilmelding her:


    Se slides fra afholdte konferencer her

    PRAKTISK INFO:

    TID: 25. september 2024 kl. 9.00-16.00
     
    TILMELDINGSFRIST: 11. september 2024
     
    STED: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg
     
    OVERNATNING DAGEN INDEN KONFERENCEN: Diakonhøjskolen 4 ledige værelser til rådighed.
    Pris: 450 kr for 1 overnattende og 600 kr. for 2 personer på værelset. Book værelse ved at sende en mail til dorte@oligo.nu
     
    PRIS: 
    1995 kr. inkl. bogudgivelsen og forplejning ekskl. moms.
    eller medlemspris 1895 kr. inkl. bogudgivelsen og forplejning ekskl. moms for medlemmer af vores støtteforening.
    Det årlige kontingent i vores støtteforening er:

    • 100 kr. for enkeltpersoner
    • 250 kr. for institutioner og virksomheder med mindre end 25 ansatte.
    • 500 kr. for institutioner og virksomheder med 25-50 ansatte.
    • 1000 kr. for institutioner med 50+ ansatte.

      Her kan du melde dig ind i Oligofreniforeningen, så du modtager rabat.

      Send en mail til info@oligo.nu hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

     

     

    Del dette kursus med andre i dit netværk!