Yogakort for alle

Vi har udviklet  30 yogakort med meditation, opvarmning, øvelser og afspænding. Yogakortene kan med sine tydelige billeder, tegninger og tekster og en folder, der med tegninger viser grundstillingerne, inspirere til at lave yoga enten på egen hånd eller i en gruppe, hjemme hos dig selv eller i et fællesskab.

I den vestlige del af verden har mange taget yogaen til sig, og formålet med disse yogakort er netop, at de gavnlige effekter for krop og sind gøres tilgængelige for en bred skare af mennesker, der kan have stor glæde af at lave yogaøvelser men som hidtil ikke har haft et tilbud tilpasset deres behov:
Mennesker med udviklingshandicap, mennesker med fysisk handicap, ældre mennesker med aldersbetingede skavanker, mennesker med overvægt, mennesker med sygdomme som gigt, osteoporose, kræft, mennesker med psykiske lidelser eller øget sårbarhed m.fl.

  • Kortene henvender sig til alle, der har lyst til at lave yoga ud fra et princip om tilgængelighed.
  • Kortene viser stillinger, der kan laves i flere variationer, eksempelvis siddende på en stol eller stående og kan derfor bruges af ældre, der har skavanker i knæ, hofter, skuldre eller andre steder og af andre, der har et fysisk handicap eller en fysisk funktionsnedsættelse.
  • Kortene har enkle, tydelige forklaringer på øvelserne og kan derfor bruges af pædagogisk og sundhedsfagligt personale med interesse for yoga, som ønsker at lave yoga med en gruppe borgere med udviklingshandicap.
  • Kortene er bygget op med enkelthed for øje og kan derfor også bruges på egen hånd af mennesker med udviklingshandicap.
  • Kortene kan anvendes som et aktivt redskab, hvor deltagerne kan skiftes til at vælge et kort og selv være med til at skabe yogatimen.
  • Kortene kan også anvendes sammen med mennesker med en psykisk lidelse, stress eller øget sårbarhed, idet stillingerne kan sammensættes på en blid hensyntagende måde, og der kan tages individuelle hensyn til om deltageren foretrækker at sidde, stå eller ligge.
  • Det enkelte kort er vendbart. Den ene side af kortene viser stillingen, som den traditionelt laves for de deltagere, der har fuld bevægelighed.
  • Den anden side af kortene viser variationer af stillingen, hvor tilgængelighed er tænkt ind i udførelsen, ofte i form af hjælperekvisitter som stol, blok eller støtte fra væg, enten i en siddende eller stående stilling.
  • En håndfuld af kortene er øvelser for sindet og opvarmning. De er udformet til alles brug.

Vil du gerne tage kortene i brug på din institution, men er lidt usikker på hvordan?
Center for Oligofrenipsykiatri kan tilbyde et huskursus med udgangspunkt i kortene, hvor yoga præsenteres så det er tilgængeligt for alle eller på kursus i Aarhus, Aalborg eller København.
Huskursus
Kursus i Aalborg, Aarhus eller København

Om yogakortene

Kortene er udviklet af yogalærer og daglig leder på Center for Oligofrenipsykiatri, Dorte Eifer
Dortes interesse for yoga har ført til etableringen af Yoga for alle – et yogatilbud der henvender sig til mennesker med særlige behov.

Sættet består af 30 kort og en folder i papæske og kan købes for kr:

PRIS 249 / 199 (medlemspris)

Bestil ved at sende en mail til:
dorte@oligo.nu

Oplys navn, adresse, email og evt. institution og EAN-/CVR-nummer.

Layout: Grafiker Pernille Granath
Fotos: Fotojournalist Hanne Engelstoft
Medvirkende: Elever på Idrætscenter Aarhus