Åbne dialoger sker under åben himmel
Af Mette Egelund Olsen
Der er højt til loftet. Der er faktisk himmelhøjt derop. For de 25 personaler fra fire socialpsykiatriske botilbud i Aarhus er ude under åben himmel på en dag midt i Marselisborgskoven. Her er der fokus på at sikre samarbejde og relationerne personalet imellem. Og til at lede dem på rette vej er deres supervisor psykolog Unnur Vestergaard og hendes kompagnon psykolog Allan Vestergaard.
De står i en rundkreds (”for så er alle lige”) på en høj. Allan Vestergaard læser et digt af Per Hansen om vejret i måneden april. Der gives tid til at åbne sanserne, inden snakken om fællesskab og om at være på en arbejdsplads, hvor det hele virker, fortsætter. Først får de nogle minutter i egen hjerne, hvor de hver især finder tre overskrifter på situationer, hvor de har praktiseret det gode samarbejde. Hvor det lykkes at være gode kollegaer. Bagefter går de i grupper af tre på tværs af matriklerne for at præsentere overskrifterne for hinanden. Og det er vigtigt at vide, at det ikke er et færdiglavet produkt som Unnur Vestergaard og Allan Vestergaard er ude efter. Det er en åben proces, og det handler om at give hinanden gode ideer og tanker. Bagefter deler de guldkornene med hinanden. Endnu i en rundkreds, hvor alle kan være med på lige fod.
”At være ude giver en følelse af at være del af noget større, når de ellers til dagligt er på fire forskellige adresser. Neurologisk kommer vi ude i naturen i kontakt med en mere åben opmærksomhed. For alle sanser arbejder, og her bliver vi som mennesker mere modtagelige for det, der måtte komme fra vores omgivelser,” siger Unnur og Allan Vestergaard og fortsætter:
”Naturen giver en unik platform til at rumme og regulere følelser, og den stiller metaforer til rådighed til at udvikle kreative løsninger og kendskab til hinanden. VI ser, at det åbner dialogerne at være under åben himmel.”
De understreger, at formalitet øger forsvar. Og et lukket indendørs lokale kan netop være denne formalitet, og naturen det der gør, at der åbnes op. Så de to psykologer arbejder med, hvordan de kan lave levende og støttende miljøer for personalet.
”For det er vigtigt – for opgaven og borgerne – at de kan tale sammen og være sammen på en måde, der samler dem. Når du kommer ud, åbner du dine sanser og din kreativitet. Det giver en større effekt, når der er luft omkring, og vi bevæger os sammen og f.eks. vandrer sammen på stierne. Folk har i årtusinder vandret i flokke, og der sker noget magisk, når man orienterer sig aktivt imod den flok, man tilhører og bliver modtagelig for input. Personalet kan øjne løsninger, som de ikke får øje på, når de er inde og stirrer sig blinde på computeren. De får et fælles sprog. Og når de har øvet sig i at samarbejde derude, kan de klare opgaven bedre indenfor. At udvikle udenfor skaber udvikling indeni,” siger Unnur Vestergaard.
De to psykologer, der sammen driver Sagabro – brobyggende psykologi, fortæller, at de har erfaret, at det oftest ikke er teorierne, folk husker men det udlevede de præsenteres for på temadagene. Og det kan noget for mennesker at være del af noget større og få et fælles sprog, så de bliver bedre til at passe på sig selv og genfinde energien. Og som de siger: ”At være ude i naturen støtter op omkring processen, vi tilbyder dem. Natur faciliterer fællesskabet bedre.” Og det er netop fællesskabet og samarbejdet, der er i fokus sådan en dag i Marselisborgskoven.
Unnur Vestergaard og Allan Vestergaard, der foruden at være kollegaer også danner par, har taget en et-årig efteruddannelse i naturterapi hos vinatur.dk, som de også nu samarbejder med. Og der står mere natur på programmet. Allan Vestergaard har købt domænet skovsnak.dk, og de to udvikler løbende på ikke kun produktet men særligt processen, der kan skabes under åben himmel, som stadigt flere arbejdspladser efterlyser.
Det hele startede egentlig på Sødisbakke, hvor Unnur en dag skulle undervise. Lokalet var varmt. Vejret udenfor var godt, og projektoren gik ned.
”Lad os gå udenfor i stedet for og prøve os frem,” sagde Unnur Vestergaard, og det endte med, at de slet ikke kom ind igen. Nogle fra de andre afdelinger spottede gruppen og spurgte om supervisioner egentlig ikke også kunne holdes udenfor. Det prøvede de så med god effekt. Og da deres kollegaer hørte om erfaringerne, ønskede de også at være udenfor i naturen til supervision.
Og så sagde Unnur Vestergaard til sin mand, om de ikke skulle lave mere af det, for stemningerne var markant anderledes under åben himmel.
”Det eneste det kræver er, at vi kender området, et toilet i nærheden og at deltagerne tager tøj på efter vejret,” fortæller de to og fortsætter:
”Vi vælger øvelser og metaforer, der taler ind i deres praksis. Og vi kan bedst lide at arbejde, hvor borgeren er tæt på. Vi kan godt lide, at der er mennesker i den anden ende.”
Og for at blive i metaforerne og de fire socialpsykiatriske botilbud, så planter de to psykologer tanker hos personalet, og som Unnur Vestergaard siger: ”Så kan det, de oplever som noget lort, blive til gødning, hvis vi sammen vender det rigtigt i jorden.”