Diagnose ved tilfældighed –

Af Mette Egelund Olsen

ADHD følges ofte ad med autisme og udviklingshæmning

De opdager dem indimellem tilfældigt. Dem der enten er lettere udviklingshæmmede eller dem, der ligger i den nedre del af normalområdet. Det er, når de tester for udviklingsforstyrrelser. Det viser sig nemlig, at tingene ofte følges ad.
Psykiater Erik Pedersen har siden 2009 arbejdet som overlæge på klinik for ADHD for voksne i Herning i Regionspsykiatrien Vest, hvor han er med i den behandlende og udredende del. Tidligere har han blandt andet været konsulent i oligofreniteamet – også i Regionspsykiatrien Vest.

”Vi forsøger at finde ud af, om det er en opmærksomhedsforstyrrelse, autisme eller en begavelsesmæssig forstyrrelse. Men der er et betydeligt overlap, så nogle gange kan det være os, der opdager en ellers overset udviklingshæmning. Og man kan undre sig over, at børn kan gå gennem folkeskolen med både ADHD og autisme og udviklingshæmning. De er aldrig blevet testet på trods af vanskeligheder. Og det er først, når de er blevet voksne, at man finder ud af det,” siger Erik Pedersen.
Han understreger, at hvis man har den ene udviklingsforstyrrelse, har man tit også de andre. ADHD og dårlig begavelse hænger ofte sammen. Lige så er det med ADHD og autisme. Det ene udelukker nemlig ikke det andet. Erik Pedersen og hans kollegaer kalder det ESSENCE-begrebet, som stammer fra den kendte svenske psykiater og professor Christopher Gillberg (se evt. https://gillbergcentre.gu.se/forskningsomraden/forskarhornan/2013/essence-begreppet-maj-2013 )

”Vi skal have blik for hele udviklingshistorien hos vores patienter. Så vi inddrager de pårørende. Vi har brug for viden om graviditet, fødsel, børnehave og også have et fokus på, om de har taget afgangsprøver. Det er ofte sådan, at disse børn med både ADHD og lettere udviklingshæmning er dårligt rustede til at klare de krav, der stilles. De kommer ikke med på uddannelsesvognen,” forklarer Erik Pedersen. Han fortæller videre, at når det drejer sig om de dårligt begavede med ADHD, har de gerne behov for et længere forløb og måske en henvisning til regionens særlige M-ambulatorium for blandt andet udviklingshæmmede mennesker med psykiske lidelser.

”Kendetegnede er, at disse mennesker typisk har svært ved at honorere samfundets krav, eksempelvis krav om at kunne være på arbejdsmarkedet. Mange reagerer med psykiatriske symptomer som angst og depression, og det fører til, at det er psykiatrien, de lander i. Men det er krav og ressourcer, der ikke passer sammen, og som udløser de psykiske symptomer,” siger Erik Pedersen.
Da autisme også ofte ses sammen med ADHD, kræver det, at klinikken også har kompetencer for at udrede for autisme. Deres testbatteri går både på intelligenstest, ADHD og autisme.

”Udfordringen er at få fundet dem, mens de er børn. For det er så afgørende for det videre forløb. For et par årtier tilbage var der en stigmatisering i diagnoser. Og det har været skadeligt for mange. I dag er det anderledes. Forældrene ved, at hvis de ikke får en diagnose, får de heller ingen hjælp,” forklarer Erik Pedersen.
De fleste af klinikkens patienter er mellem 18-30 år. Mange går igennem folkeskole og ungdomsår uden at få en diagnose.

”Har man patienter med ADHD, autisme, angst, tics, Tourette eller udviklingshæmning, skal man undersøge for alle tilstande. For vores fokus er på, at man ofte ser tilstandene sammen. Har man det ene, har man også ofte det andet, jævnfør ESSENCE-begrebet,” siger Erik Pedersen.
Han forklarer også, at man jo ved, at ADHD er 80 procent arveligt. Men så er der også de andre 20 procent, som kan være fødselsskader og iltmangel, der kan medføre dårligere begavelse.

”Hvis der både er ADHD, autistiske træk og dårlig begavelse er det ifølge Erik Pedersen altafgørende at arbejde med vedkommendes interesse og motivation for at lykkes. Der vil selvfølgelig være behov for ekstra støtte. Nogle er måske sygemeldt fra HF eller første år i gymnasiet. Man må arbejde med kommunen og forældrene. Det er noget andet, der skal til. Måske STU. Alt afhængig af motivation og færdigheder,” siger Erik Pedersen.

Han savner at have med de udviklingshæmmede mennesker at gøre. For det gav god mening. Men stadig er det et pionerområde, han arbejder i.

”Vi har jo været det eneste sted, der har haft en egentlig specialklinik. Vi er ni medarbejdere, der tæller sygeplejersker, psykologer og læger. Jeg håber på, at vi i nærmeste fremtid kommer til at hedde klinik for neuropsykiatri, og at vi selvfølgelig derfor har de kompetencer, der skal til for at favne hele området,” siger Erik Pedersen.

Erik Pedersen holder kursus om ADHD og udviklingshæmning den 12. juni 2019 i Aarhus. Se under kurser på hjemmesiden www.oligo.nu