Af Mette Egelund Olsen
Vi har spurgt, hvordan situationen ser ud med hensyn til corona i Landsbyen Sølund i Skanderborg, der har 216 udviklingshæmmede beboere i 14 boenheder.
”Grundlæggende så går det godt. Men vi er måske et sted før stormen. Vi har ingen smittede. Hverken blandt personale eller beboere,” siger viceleder Elin Daugaard. Hun forklarer videre, at dagtilbuddene er lukkede, og personalet er delt ud på boenheder på nær enkelte tilbud, der er beholdt med beboere fra samme boenhed. Det betyder blandt andet, at der er mennesker der pludselig er andre steder (i deres boenhed), end beboerne er vant til.
”Vi kan mærke de ændrede rutiner. Men vi oplever også gode ting. Både blandt beboere og personale. Der reflekteres mere, og der er mindre stress, selv om der selvfølgelig hygiejnemæssigt er skruet op. Mange render f.eks. mindre til møder. Beboerne skal ikke skynde sig ud af døren. Jeg synes, at pædagogerne står sammen og vil have det til at lykkes. Enkelte beboere kan have lidt problemer med, at der er personer, der som sagt er det forkerte sted, fordi de plejer at være på aktivitetscentret. Det er selvfølgelig en udfordring, at de ikke har måttet få besøg, og at de ikke har kunnet kommet på besøg hos pårørende. Der længes og pårørende har været bekymrede. Flere ledere har fået lov til at tage billeder og sender dem og nyhedsbreve til de pårørende. Vi taler mere i telefon og bruger Skype og facetime. Nogen forstår det måske ikke helt, men mange har glæde af det. Vi spørger også de pårørende om, hvordan vi bedst kan få deres datter eller søn til at forstå dette. Så selv om det er svært udvikler, der sig også nye ting. Noget vi kan lære af, og noget vi kan tage med videre. Det er f.eks. understøttelse af Skype etc. og fokus på hygiejne. Det sidste har jo også hjulpet på dårlig mave og influenza,” siger Elin Daugaard.
Beboerne må undvære at handle ind i byen, biografture og sociale sammenkomster. Men til gengæld bruger de meget naturen. Der laves f.eks. lejrbåd og bages snobrød. Det er vigtigt at lave en dagsstruktur. Personalet bærer ikke ansigtsmasker. Men de vasker og spritter af. Ingen fingerringe eller smykker. Og håret er sat op.
”Det er lidt mere som et sygehus, selvom vi er et hjem. Personalet skal også skifte tøj, når de kommer. Og det skal kunne vaskes ved 60 grader. Men man klapper hælene sammen og står sammen om det. Vi har nogle udfordringer i forhold til magtanvendelsesreglerne. Der er beboere, der jo gerne vil have lov til at gå ud og over til de andre. Nogen går ud, fordi de kan. Det kan vi jo ikke forhindre. Men så møder vi vedkommende med sprit. Vi gør en dyd ud af at vaske hænder. Nogen får vasket deres hænder af os. Andre får det gjort på en legende måde. Selvfølgelig skal de have udfordringer. Men personalet er gode til at finde på aktiviteter. De maler måske sten, de har fundet på stranden,” fortæller Elin Daugaard.
Der holdes også mere skypemøder, og det bliver nok lidt mere struktureret, selv om lederne fra de forskellige boenheder – ifølge Elin Daugaard – savner at mødes rigtigt med hinanden. For enhederne er isolerede med det personale, der er der.
Landsbyens psykiater Troels Gram Bruun fortæller, at beboerne selvfølgelig bliver påvirkede af, at der er ændrede rutiner og et lukket aktivitetscenter.
”Jeg mærker det tydeligt. Jeg hører det hele over telefonen. For det er min kontakt for tiden med boenhederne, hvis ikke det er bydende nødvendigt, at jeg kigger forbi. Vi løber beboerne igennem i telefonen. Det kan være pludselig selvskade eller en mere råbende og urolig adfærd. Måske isolerer de sig mere, fordi der er mere støj på grund af, at der er flere mennesker, end der plejer at være. Der er dog også dem, der er lykkelige for bare at være derhjemme,” siger Troels Gram Bruun.
Annette Frederiksen, leder af sundhedsteamet, fortæller, at de laver nødvendigt arbejde. Der er f.eks. skåret ned på fysioterapi, og der laves ikke helbredsundersøgelser nu for tiden.
”Vores dagligdag går med mindre aktivitet men med fokus på dem med behov. Vi prøver at give dem en så optimal og normal hverdag som muligt samtidig med, at vi overholder restriktionerne. Hvis vi mistænker nogen for at være smittede med covid 19, kontakter vi kommunens akutteam, der så vurderer, om der skal testes. Men indtil videre er vi gået fri,” siger Annette Frederiksen.