Stor spredning i den psykiatriske dækning af udviklingshæmmede i regionerne
– Af journalist Mette Egelund Olsen
Fra få timer om ugen til flere regionale teams med fuldtidsansatte psykiatere. Der er stor forskel på intensiteten, prioriteringen og måden at løse opgaven på i regionerne, når det drejer sig om behandlingen af de udviklingshæmmede mennesker med psykiske lidelser. Ligesom der er stor forskel på, hvor mange patienter, der behandles. Det kan dog være svært at sammenligne.
Ingen af stederne har man sengepladser øremærket særligt til udviklingshæmmede patienter. I Aabenraa i Region Syddanmark påtænker man dog, at de udviklingshæmmede patienter indlægges på det samme afsnit, som udover de ”normale” psykiatriske patienter også i samarbejde med Oligofreniteamet skal tage imod målgruppen med udviklingshæmmede patienter. Dette er dog endnu ikke mere konkretiseret.
Oversigt om regionernes oligofrenipsykiatriske bemanding
Region Sjælland
En psykiater, 2 gange 8 timer om ugen
En sygeplejerske, fuldtid
Ca. 110 patienter. Men store geografiske afstande. Derudover undervisning, vejledning og rådgivning vedrørende 10-30 borgere.
Region Hovedstaden
Oligofreniteamet
En overlæge, fuldtid
En afdelingslæge, fuldtid
Periodevis en uddannelseslæge
En socialrådgiver, fuldtid
En neuropsykolog, fuldtid
To sygeplejersker, fuldtid
En sekretær
Bornholm betjenes også af teamet. En læge her fra er derovre en gang om måneden. Desuden er der en sygeplejerske på Bornholm.
320 patienter og ca. 50 på Bornholm
Teamet tager mere ud til patienterne end, at patienterne kommer til dem, så de derved oftest ser patienterne i deres eget miljø. De overholder udrednings- og behandlingsgarantien og har ingen ventetid. Men man forsøger at reducere i antal ved at afslutte stabile patienter, så teamet kun har dem, hvor det giver mening.
Region Syddanmark
Regionen er inddelt i fire teams:
Psykiatrisk Oligofreniteam i Aabenraa:
En overlæge, fuldtid
En sygeplejerske, fuldtid
En pædagog, fuldtid
En funktionsleder, en time om ugen
En sekretær
Ca. 200 patienter
Teamet er meget udekørende (80%)
Oligofreni ambulatorium i Brørup:
Overlæge, deltid
To sygeplejersker, fuldtid
Ca. 130-150 patienter
Primært udekørende
Oligofrenipsykiatrisk team i Odense:
En overlæge, fuldtid
En sygeplejerske, fuldtid
En sekretær
Ca. 328 patienter
Teamet er primært udekørende
Oligofreniteam i Vejle:
En overlæge, fuldtid
En sygeplejerske (30-32 timer om ugen)
En sekretær
Ca. 300 – 400 patienter
Region Midtjylland
Oligofrenibehandlingen er forankret i M-ambulatoriet, Aarhus Universitetshospital Risskov.
En læge, fuldtid
Fire sygeplejersker, fuldtid – den ene sygeplejerske dækker satellitterne i Ikast, Holstebro og Ringkøbing
Ca. 230 patienter i behandling
Behandlingen foregår i M-ambulatoriets lokaler i det omfang, det transportmæssigt er muligt, ellers er der tale om hjemmebesøg.
Region Nordjylland
Ambulatorium for Psykisk Udviklingshæmmede
En overlæge, to dage hver fjerde uge samt telefontid to timer hver mandag
En sygeplejerske, fuldtid
193 patienter i behandling. Fire ugers ventetid
Ambulatoriet er organiseret under ældrepsykiatrien. Overlægen kommer fra Region Syddanmark. Man har ikke kunnet finde læge i regionen. Ambulatoriet betjener både udviklingshæmmede fra døgninstitutioner og hjemmeboende, der alle har psykiske problemer. Sygeplejersken kører primært ud. Dog ser de typisk patienterne i ambulatoriet, de dage overlægen er der. Sødisbakke i Mariager betjenes ikke af ambulatoriet men af Center for Oligofrenipsykiatri i Skødstrup.
*
Pædagog til teamet
I Region Syddanmark har man som det eneste sted i regionerne ansat en pædagog til deres Psykiatriske Oligofreniteam i Aabenraa.
”Vi manglede en ekstra dimension. Ofte møder vi pædagogiske problemstillinger ude i marken. Vi har tidligere henvist til VISO, men nu er der én tættere på. Det er selvfølgelig vigtigt, at det er en pædagog med psykiatrisk erfaring,” siger overlæge Uwe J. Goy.
En af deres sygeplejestillinger blev lavet om til en pædagogstilling, og stillingen blev besat af Kirsten Friis Koch, der tidligere har arbejdet i teamet.
”Hun har også erfaringen fra gulvet og kan se det fra begge sider. Mange af de problemer, pædagogerne står med, er af pædagogisk karakter, og de kan med Kirstens hjælp ofte løses på stedet,” fortæller Uwe J. Goy.
Region Syddanmark er desuden den region, der har det mest udbyggede oligofrenipsykiatriske tilbud.
Regionens forskellige teams holder erfamøder sammen. Der er desuden et tæt samarbejde med kommunerne.
”Vi har haft møder med 22 syddanske kommuner om et særligt samarbejde. Hver kommune skal udnævne en oligofrenikoordinator. De skal koordinere samarbejdet,” siger Uwe J. Goy, der ser en stor fordel i det lokalkendskab regionens fire teams hver især har.
Hans team kører for det meste ud til patienterne. På den måde har de bedre mulighed for at se miljøet, den udviklingshæmmede patient er i. De tager også gerne to personaler ud. Særligt til nye steder. Så har de mulighed for også at diskutere patienten indbyrdes.
”Selv om vi har en god dækning, har vi travlt. Alle skal jo have den første tid indenfor en måned,” slutter Uwe J. Goy.
*
Region med store afstande
Region Sjælland er en region med meget store afstande. Der er en fuldtidsansat sygeplejerske og en læge ansat 16 timer om ugen. Regionen har valgt en form for tilbud til deres oligofrenipsykiatriske enhed, hvor samarbejdet med de omkringliggende distrikspsykiatriske funktioner er delvist integreret.
”Vores læge har primært konsulentfunktion og sidder på matriklen i Slagelse. Jeg er ude i regionen, hvor borgeren bor. Jeg samarbejder med lægen undervejs. Ofte pr. telefon. Og det er selvfølgelig vigtigt, når der er så få timer til rådighed, at samarbejdet fungerer. Jeg tilser og vurderer borgerne og snakker med personale og pårørende. Og jeg har travlt. Det fungerer fint med at køre rundt. Selvom vi er så få, så er det velfungerende nok, så længe vores indbyrdes samarbejde er intakt,” fortæller sygeplejerske Marcus Mains, der atter understreger, at oligofreni-funktionen i Region Sjælland trods den sparsomme bemanding er ret velfungerende.
Marcus Mains har også nogle patienter, hvor han samarbejder med andre distriktspsykiatrier. Han har desuden også undervisning, vejledning og rådgivning.
”Jeg oplever, at behovet for rådgivning bliver større. Pædagogerne oplever sig pressede på grund af nedskæringer, omstruktureringer og personaleændringer på boenhederne. Jeg bliver den, der kender borgeren. Det bliver min opgave, at de gode planer og pædagogiske tiltag ikke tabes på gulvet. Der er også mange psykoedukationsopgaver og supervision ud over de almindelige oligofrenipsykiatriske opgaver som medicinregulering, vurdering og justering,” siger Marcus Mains og fortsætter:
”Det er vigtigt at anerkende, at oligofreni-funktionen er en konsulentfunktion med alsidig mulighed for sparring og samarbejde med den almindelige distriktspsykiatri, egen læge og privatpraktiserende psykiatere samt de almene sengeafsnit og PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelse). Oligofreni-funktionen adskiller sig dog markant fra den distriktspsykiatriske funktion, navnlig ved det intensiverede fokus på samarbejdet mellem patienten, de pårørende og det pædagogiske personale, hvor netop patientens nedsatte kognitive funktion og mentale udfordringer kræver de omkringværende ressourcepersoners omsorgsfulde og særlige professionelle bevågenhed. Herunder også forståelsen af den udprægede udkørende funktion til boenhederne og til dem, der bor hjemme hos deres forældre. Det er jo akkurat her, hvor vores ekspertviden i psykiatriske lidelser og psykofarmaka, samt de neuropsykologiske, neuropædagogiske og de udviklingspsykologiske aspekter kommer i spil. Det er også væsentligt at have stor fokus på de fysiske/somatiske forhold i samråd med egen læge. Vi tilbyder desuden også klinisk, sexologisk rådgivning og vejledning ved uddannet klinisk sexolog.”
Marcus Mains understreger, at det ikke kun handler om, hvor mange patienter de har, men også om geografi og de meget store afstande.
”Vi er jo regionen med de største afstande. Og kommer der flere patienter, kommer der venteliste. Det er lægedækningen, der mangler, og som presser os. Jeg har været i specialet i Region Sjælland i fem år, og jeg oplever trods alt en større stabilitet. Men der er en vis travlhed,” understreger Marcus Mains og siger, at antallet af patienter vokser. Det antal af patienter de har nu er udtryk for, hvor meget de reelt kan betjene, og ikke hvor stort behovet egentlig er.