Fagpilot skal samle alle medarbejdere

Her er du: | Fagpilot skal samle alle medarbejdere

Fagpilot viser vej

– Af Mette Egelund Olsen

Region Midtjylland har et mål om, at alle specialområder skal udvikle deres egen grunduddannelse – også kaldet fagpilot. Det fik SUA, som er Specialområde Udviklingshæmning og ADHD, til at komme med deres eget bud på en fagpilot. 10 hold på 200 medarbejdere skal i 2019/20 igennem grunduddannelsen, og de er omtrent halvvejs i forløbet nu. Uddannelsen er delt ind i fem moduler af to til tre dage. Alle faste medarbejdere på mere end 20 ugentlige timer skal gennemføre grunduddannelsen – uanset erfaring. Medarbejderne kommer fra fem driftsklynger, og med vilje har man valgt at blande medarbejderne på holdene for netop at styrke Vi-kulturen. At ”vi” hænger sammen. Men det er ikke gjort med bare en fagpilot. Fremadrettet vil også alle nye medarbejdere komme på en fælles faglig kompetenceuddannelse ligesom, at der vil blive udviklet overbygninger med specialistviden. F.eks. vil det give mening at give driftsklyngen med Prader-Willi Syndrom en særlig specialviden. Og der vil være uddannelse for de faglige nøglepersoner. Alt i alt skal det klæde medarbejderne på til at kunne arbejde med udviklingshæmmede mennesker indenfor netop deres specialområde.
”Alle medarbejdere har hørt det samme, og det er vigtigt,” siger Anette Sønderby Jensen fra ledelsen i SUA. Fagpilotuddannelsen er praktisk SUA-orienteret grundlæggende viden om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Desuden får medarbejderne en grundforståelse af at være udviklingshæmmet samt viden om de gængse psykiatriske diagnoser. Herunder undervises der blandt andet også i KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis) som metode.
SUA består af fem botilbud. Der er plads til 109 borgere i døgntilbud og 75 i dagsbeskæftigelse, der alle har det fællestræk, at de er udviklingshæmmede. Mange medarbejdere, der kommer til SUA, har ikke nødvendigvis haft nogen erfaring i arbejdet med udviklingshæmmede mennesker. Derfor er en fælles faglig viden også så vigtig.

Giver det mening

Når medarbejderne starter på grunduddannelsen får de udleveret en goodiebag med forskelligt grundmateriale. Blandt andet bogen ”Udviklingshæmning – en grundbog” fra Forlaget Oligo samt en bog om KRAP.
Modul 1 er organisationsforståelse med SUAs vision og mission, faglig etik samt om lovgivning, Serviceloven og konflikt forebyggelse. Modul 2 handler om neuroaffektiv udviklingspsykologi, neuropædagogik, handicapforståelse (hvad vil det sige at være udviklingshæmmet) og mødet mellem medarbejder og borger. Det drejer sig blandt andet om, at ”mit spil” ind i mødet har betydning for at lykkes eller ej. Og hvilke aktiviteter kan der laves på det sted, hvor vedkommende er i sin udvikling? På 2. modul møder medarbejderne SUAs egen psykolog samt eksterne psykologer. 3. modul handler om KRAP og er praksisnært, da medarbejderne har en borger med på papiret. Det er psykologer fra Psykologcentret, der underviser. 4 modul er nænsom nødværge og fysisk konflikthåndtering og endelig 5. modul er dokumentation. Til næste år bliver grunduddannelsen desuden udvidet med to sundhedsdage og en dag med fokus på lovgivning.
”På de evalueringer, vi indtil videre har fået kan vi se, at det er godt og giver mening, når det er praksisorienteret samt, at det er fint med et fælles sprog om den faglighed, vi bedriver. Generelt giver indholdet mening og kan bruges,” siger Anette Sønderby Jensen.
Der er ikke opgaver undervejs. Men medarbejderne skal udfylde et læringsskema inden, de kommer. Det kigges der på undervejs og bagefter. Det er et forsøg på at binde uddannelsen til stedet de arbejder, så der er en stringent forbindelse til deres daglige praksis. Forankringen starter allerede inden dag 1. Og der er plads til forbedring.
Vi er på sidste dagen af det allersidste modul på hold fem. Lokalet er lyst, og solen trænger ind og varmer de 12 lidt trætte kursister. Faglig konsulent Lisbeth Bødker er holdets sidste underviser, og hun underviser i faglig etik og dokumentation samt genopfrisker her i dagens sidste time, hvad kursisterne har været igennem de 10 dage, fagpiloten har strakt sig over.
”Kan I huske det? Gav det mening? Dæmrer det? ” spørger hun.
Og det både dæmrer og giver mening for kursisterne. Særligt den neuroaffektiv udviklingspsykologi var supergodt og mentaliseringsbegrebet meget essentielt. Handicapforståelsen var også godt, men blev lidt overfladisk. Der skulle høres og ikke så meget gøres, hvilket var lidt hårdt. Det foreslås, at man bruger energien på psykiatrien. KRAP gav nye øjne og god mening. Det var praksisorienteret, og det er godt fremfor at skulle være passiv lyttende. Nænsom nødværge gav også god mening, og selv om alle havde haft det før, var det behageligt at få det repeteret. Der var dog også én, der kunne tænke sig mere handling end ord.
Kursisterne får til slut lige 10 minutter alene med deres læringsskema for så at bruge 10 minutter med en ”ukendt” ven, hvor de hver fortæller, hvad de tager med sig hjem fra kurset. Til sidst bruger de 10 minutter i deres respektive driftsklynge (som der er fire af i dag): Hvad går vi hjem og gør anderledes i morgen? For 40 procent af fuldendelsen ligger jo i tiden bagefter. Erfaringen er nemlig, at det kan være svært at få det til at leve bagefter, når man sender folk på kursus.
Det blev blandt andet til følgende citater:
”Husk at spørge beboeren.”
”Hvis man er i det faglige rum, kan man tale om meget.”
”I forhold til mentalisering er vi blevet inspireret til, at en fælles forståelse gør noget for personalegruppen. Det er vigtigt at skabe rammer for en fælles forståelse.”
”Tag bedre hånd om nye og vikarer.”
”Man er bevidst om at se det ud fra borgerne. Det kræver en fælles forståelse.”
”Den røde tråd. Jo tykkere den er jo mere helhed.”
Til allersidst fejredes afslutningen med champagne og kransekage, og kursisterne er parate til at tage hjem og udfolde fagpiloten. Men hvordan er det så gået med dem, der har været færdige i et stykke tid? Jeg spurgte Christina Pedersen – pædagog på Nørholm – der blev færdig med sin fagpilot i juni.

Godt med fælles faglighed

”Det har været godt at få nogle faglige erfaringer. Jeg synes der både er fordele og ulemper ved at være af sted en på hvert hold. Meningen er, at man får det samme at vide og dermed bedre kan implementere det. Men ulempen er lidt, at den første er af sted i februar og den sidste først i december. Så hvor friskt er det lige i erindringen,” siger Christina Pedersen.
Hun synes, det er godt at få en fælles faglighed. Hun mødte og sparrede med sit hold, der også havde erfaringer fra en hel anden borgergruppe. Hun lærte sine kollegaer i periferien at kende på en endnu dybere måde. Nu er det blevet lettere at gå til de andre afdelinger. Nogle af modulerne handlede meget om at lytte. KRAP gav meget mening.
”Det er noget, jeg kan bruge. Det er godt når det praktiske er sat op på noget fagligt. Jeg fik redskaber til mit arbejde med hende, jeg var kontaktperson for,” slutter Christina Pedersen.
Pædagog Lone Hansen fra bostedet Bygmarken i Hedensted deltog i hold to og var færdig i slutningen af april.
”Jeg synes, der har været fint at få et fælles fodslaw. Det var spændende at være sammen med personale fra andre bosteder. Det var godt både at få nyt og få det gamle frisket op. Det nye var blandt andet mere indblik i det neuroaffektive. Vi har ikke været af sted alle endnu, og man glemmer desværre lidt hurtigt. KRAP gav et indblik i skemaer, der kan udfyldes i forhold til de borgere, vi har. Men det kræver tid til at få udfyldt skemaerne i dagligdagen. Det var godt at være af sted for mig. Jeg kommer fra et andet sted i pædagogikken, og det er nyt for mig med specialpædagogikken, hvor jeg kun har været med i to år,” slutter Lone Hansen.

 

 

By | 2019-10-25T07:28:55+00:00 25. okt. 2019|0 Kommentarer