Hypnoterapi hjælper udviklingshæmmede

Her er du: | Hypnoterapi hjælper udviklingshæmmede

Det nytter med hypnoterapi til udviklingshæmmede mennesker

– Af journalist Mette Egelund Olsen

”Imens du sidder i sofaen på dit trygge sted, kan du høre min stemme. Du tænker på alt det, som gør dig glad. Du er i det blå felt, når du tænker på alt det, som gør dig glad. Du kommer videre i livet, når du tænker på alt det, som gør dig glad. Du stopper med at smide med møbler, når du tænker på det, som gør dig glad. Morfar Lars gør dig glad. Morfar i skotskternet kasket og kedeldragt i sin lille have. Tynd, korthåret og rar med en lille blød stemme. Du er hans englebarn. Du styrer hidsigheden. Du går væk fra hidsigheden. Du tænker på alt det, som gør dig glad. Du er et godt menneske…”
Stemmen er den 50-årige psykolog Kirsten Børstings. Men ordene kommer fra hendes klient Morten (opdigtet navn – det rigtige navn er kendt af redaktionen). Det er nemlig noget af teksten fra et hypnosemanuskript, som Kirsten Børsting har lavet til Morten – en lettere udviklingshæmmet mand i begyndelsen af 30’erne i forbindelse med hypnoterapi. Og det er skabt på baggrund af hendes samtaler med Morten og hans egne ord og fantasi.

Mødt og forstået

”Der er en udbredt forståelse af, at det ikke nytter med terapi til mennesker med udviklingshæmning fordi, de ikke kan reflektere. Men det er forkert. Jeg skal bare tilpasse mine metoder til dem. Det handler om den grundlæggende gode oplevelse af at blive mødt, forstået og lyttet til,” fortæller Kirsten Børsting. Hun har egen praksis som psykolog, hvor hun arbejder med børn, unge og voksne og er desuden tilknyttet Aarhus Universitetshospital i Risskov, hvor hun udreder voksne med autismespektrumforstyrrelse og oligofreni.
Mortens mor og hans bosted henvender sig til Kirsten Børsting, og han starter i et hypnoterapeutisk forløb. Han har nemlig slået og kastet med ting. Det er ikke fordi, han er ondskabsfuld. For han bliver altid ked af det bagefter. Og hypnoterapien kan måske dæmpe den udadreagerende adfærd. Kirsten fortæller moderen og Morten, at når stressen er høj, så kommer konflikterne og nedsmeltningen.
”Sproget i hypnoterapi er konstrueret ud fra det, klienten fortæller. Man arbejder med alle sanser og får dermed flere kanaler at berøre klienten igennem. Man sørger for, at der siges noget i relation til lyd, syn, smag, duft og berøring. De informationer jeg siger under trancen, sørger jeg for berører alle de fem sanser,” forklarer Kirsten Børsting, der indsamler informationer fra deres samtaler til hypnosemanuskriptet. Det er vigtigt, at manuskriptet er konstrueret ud fra hans egne formuleringer.
Deres behandlingsfokus var, at når Morten blev hidsig, vred, bange, forskrækket og ked af det, så rystede hans krop, og han bed tænderne sammen og begyndte at smide med tingene. Fokus var så, at Morten gerne ville kunne gå væk og komme videre i livet. Det var netop hans egne ord.
”Jeg fulgte hans ord. Hans fantasi. Han fortalte blandt andet om sin morfar. Om det passede ved jeg ikke, men jeg mærkede hans glæde og oplevede hans fantasi som ressourcer. Det kan bringe ham i en følelsesmæssig ro. Det kan bruges forebyggende, når han lytter til den indtalte hypnose. Foruden at definere problemet og behandlingsfokus (hvad vil personen gerne i retning af ) så er det også vigtigt – også etisk – at definere tegn på, at det hjælper. Tegnene var, at han holdt op med at smide med møblerne og holdt op med at slå, når han var bange og ked af det,” siger Kirsten Børsting, der altid har Mortens kontaktpædagog med til samtalen.

Fra rødt til blåt

Selve trancen foregår ved, at Morten ligger på en hypnosebriks med et tæppe over sig. Han har sin mobil med, der optager trancen som en lydfil, han så bagefter kan høre hver dag. Kirsten Børsting sidder ved siden af i en stol.
”Det gode ved hypnoterapi er, at han får beskrevet det, han gerne vil undgå – ”røde felt” (sådan var det navngivet på bostedet), og vi definerer alternativet til det røde felt. Vi talte om ”det blå felt”, der handler om at have det godt og de kropslige impulser, der hører med til det. Vi kalder trancetræningen for ”Det blå felt” og aftaler, at han kan lytte til det om aftenen, når han skal falde til ro. Der ud over er der et længere hypnoterapi-manuskript, der skal styre hidsigheden. Det hører han om morgenen,” fortæller Kirsten Børsting.
Og det har hjulpet, forklarer hun. Han er mere glad og tilfreds og har fået et redskab, der kan bruges i øjeblikket.
”Det giver genklang og resonans i ham. Det vækker gode følelser, som han kan trække på som modstandskraft, når han er ved at køre op. Det er ikke sikkert, at andre vil kunne få noget ud af at høre hans manuskript. For det er helt hans eget. Jeg føler mig meget mere sikkert sprogligt ved normalt fungerende. For har jeg nu også forstået ham. Men det er på den anden side også befriende, at her må jeg overlade noget til udviklingskraften. Det er en tro på, at mennesker kan noget med sig selv. En tro på at de har nogle ressourcer. Jeg skal være optaget af processen og støtte i at få adgang til de ressourcer. Jeg behøver ikke at forstå, hvordan klienten laver det arbejde. Mennesker uden udviklingshæmning kan jeg stille spørgsmål, der er alt for svære at svare på. Her er der en selvbevidsthed, der ikke kommer i spil, og det er befriende, direkte og mindre kompliceret. Men selvfølgelig kan konkretheden også spænde ben,” siger Kirsten Børsting.

De har brug for støtte

Hun er gået omvejen til at blive psykolog, da hun først blev uddannet pædagog. Hun har været i PPR i syv år, men brænder nu for autisme og udviklingshæmning og møder i sit arbejde også udviklingshæmmede mennesker. Hun oplever, at de lettere udviklingshæmmede har det svært. Og hun ville ønske, hun kunne snakke noget mere med dem og hjælpe flere med hypnoterapi. Hun pointerer, at det er vigtigt – når det handler om udviklingshæmning – at der er en med fra netværket. For mellem samtalerne skal det omsættes, og der har de udviklingshæmmede mennesker brug for støtte. Og de har brug for støtte. Og terapi.
”Det er en gammeldags tænkning, at man kan være for dum til terapi. Det er mit ansvar som psykolog at tilpasse min måde at være på og arbejde på ud fra de forudsætninger, klienten bringer med ind. Der er dog en grænse. Der skal være et sprog. Jeg har det neuropsykologiske princip om, hvor meget kan den her person med den rette hjælp. Når jeg stiller et spørgsmål, og personen svarer ”det ved jeg ikke”, så siger jeg til mig selv: ”Kirsten! Hvad er det for et spørgsmål, du har stillet?” Måske ligger spørgsmålet for langt fra klientens refleksionszone, og jeg omformulerer spørgsmålet.

Fra pædagogens vinkel

Rikke Astrid Hansen er pædagog i Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud og tæt på Morten. Hun har set, hvordan hypnoterapien har påvirket ham positivt.
”Hos os arbejder vi ikke med problemadfærd. Vi arbejder ressourceorienteret og med mestringsstrategier, og netop i den forbindelse er hypnoterapi et fint værktøj til at ændre mestringsstrategier til noget mere brugbart og hensigtsmæssigt for Morten selv. Det er en terapiform, der er anvendelig for vores gruppe, der måske ikke er kognitivt stærke nok til at modtage almindelig terapi,” siger Rikke Astrid Hansen, og forklarer videre, at hypnoterapien er et effektivt værktøj til at ændre hans humør.
”Hvis han er vred eller ikke har det så godt, så får han det bedre af at lytte til lydfilerne med hypnosemanuskripterne. Vi bruger det fast i øjeblikket som en god start på dagen og en fin måde at afslutte dagen på. Han kan også bruge det i løbet af dagen ved behov. Han har det liggende på sin telefon, så der skal ikke andet til end et stille sted og et par høretelefoner. Det er brugbart i dagligdagen og hjælper ham til at slippe sit negative fokus, som han ellers kan have svært ved. Det er ikke altid han har lyst. Men vi minder ham om, at han får det godt af det. Bagefter er han lettet og klar til at være sammen med andre. Det helbreder dog ikke, og virkningen varer ikke ved på den lange bane. Men det virker her og nu og er nemt tilgængeligt,” siger Rikke Astrid Hansen.

På den lange bane

Kirsten Børsting supplerer:
”Jeg tror, at mange undlader terapeutisk hjælp – herunder f.eks. hypnoterapi – fordi, de tænker, at det ikke er langsigtet behandling eller helbredende. Men udviklingspsykologi er langsigtet, og det er de mange små positive forandringer, som bygger modstandskraften op. Derfor kan hypnoterapi, som har en kortvarig virkning også få en indflydelse på den langsigtede bane.”

 

 

 

By | 2018-03-22T07:27:38+00:00 22. mar. 2018|0 Kommentarer