Grønlandske lovovertrædere med udviklingshæmning nedsendt til Danmark – se slides her

Op gennem 1950erne og 1960erne blev Grønland ”støvsuget for åndssvage”, hvor blot det at have funktionsnedsættelsen udviklingshæmning var tilstrækkeligt til at blive sendt væk fra sit hjemland til Danmark. Om end Grønland i dag har oprettet institutioner og bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser nedsendes et antal af lovovertrædere med udviklingshæmning stadig til behandling og anbringelse i Danmark. Viden om antallet af de nedsendte, deres domstype, mentale tilstand og anbringelsessteder er omgærdet af mystik på grund af en manglende registreringspraksis af gruppen. Nærværende oplæg præsenterer resultaterne af et nyligt afsluttet forskningsprojekt mellem Aalborg Universitet og Grønlands Universitet som har kortlagt Grønlands særlige foranstaltningsdømte, herunder lovovertrædere med udviklingshæmning. Studiet er det første som dels kortlægger gruppen af lovovertrædere med udviklinghæmning i form af antal, deres mentale tilstand og deres anbringelsessted og dels kortlægger det kriminalretlige grundlag for at idømme lovovertrædere med udviklingshæmning en særlig foranstaltning til anbringelse og behandling i Grønland eller Danmark. Studiets resultater præsenteres med særlig fokus på lovovertrædere med udviklingshæmning nedsendt til Danmark.

Mette Rømer er uddannet pædagog, cand. soc og ph.d. i socialt arbejde. Hun forsker i udsatte borgere og deres retsforhold – ofte fra et borgerperspektiv om bruger. Mette er ansat som lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet og har blandt publiceret afhandlingen Dømt til socialpædagogik: Et studie af dilemmaer i den socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksne med udviklingshæmning.

 

Bæredygtige støttemiljøer – se slides her

Unnur og Allan har igennem 20 års praksis som psykologer og supervisorer indkredset de bære- og væredygtige elementer, der skal til for at skabe levende støttemiljøer både for borgere i målgruppen af domsanbragte og for dem, der skal arbejde med dem. Det bære- og væredygtige fokus forankres bl.a. i nøgleord som venlighed, vedholdenhed og viden, en tilgang der søges implementeret på de institutioner, de samarbejder med. En del af deres samarbejde med institutionerne finder sted under åben himmel, og de vil i oplægget komme ind på betydningen af det nærende rum, som ”helt naturligt” eksisterer i naturen, og som kan være medvirkende til, at konstruktive dialoger opstår i fællesskab.
I oplægget vil de også komme ind på vigtigheden af netværk og erfaringsudveksling med fokus på samarbejde, kommunikation og egenomsorg. Netværk på institutionerne, men også netværk imellem dem kan forbedre forudsætningerne for at kunne løse opgaven til at få borgernes domme lempet eller bragt til ophør samt forstå sig på dommenes betingelser og vilkår. Et fællestræk for udviklingshæmmede lovovertrædere er, at de i et eller omfang har overbliksvanskeligheder, kommunikations- og sprogudfordringer, og det har afgørende betydning, at personerne omkring dem formår at organisere deres arbejde således, at det bidrager til at skabe bæredygtige sammenhænge og støttemiljøer for borgerne. Tilbage står spørgsmålet: Er der hos deltagerne behov for regionale eller nationale netværk?

Allan Vestergaard er uddannet som psykolog ved Aarhus Universitet i 2003 og er siden autoriseret som psykolog inden for ledelses- og organisationspsykologi.  Han har i mange år arbejdet som erhvervspsykolog og chefkonsulent i det offentlige og har de sidste 6 år arbejdet i sin egen konsulentvirksomhed SagaBro.

Unnur Vestergaard er uddannet som psykolog ved Aarhus Universitet i 2002 og har over 20 års erfaring med at supervisere pædagogisk personale i svære pædagogiske opgaver både i regionalt og kommunalt regi. Hun sidder i Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Østjylland og brænder for at forbedre borgernes vilkår for trivsel og udvikling i samarbejdet med det  pædagogiske personale, der skal hjælpe dem på vej.

Sammen har de Psykologhuset SagaBro. I deres virke som psykologer og konsulenter bruger Allan og Unnur i stigende grad naturen som en stærk og virkningsfuld katalysator for fordybelse og forandring. De har stor erfaring med at arbejde i organisationer med borgerrettede opgaver med fokus på personalets faglighed og egenomsorg.

Politiets møde med udviklingshæmmede – se slides her

  • I hvilke situationer møder politiet udviklingshæmmede lovovertrædere?
  • Hvordan adskiller sagsbehandlingen i disse sager sig fra andre?
  • Hvor meget fylder udviklingshæmmede lovovertrædere i politiets arbejde?

Der vil i forbindelse med oplægget være muligheder for at stille spørgsmål.

Anders Schouby er politikommissær hos Østjyllands Politi med mere end 20 års erfaring. Han arbejder til dagligt som leder af Sektionen for Personfarlig Kriminalitet, der efterforsker og behandler alvorlige lovovertrædelser som drab, vold, sædelighedsforbrydelser og overgreb mod både voksne og børn.

 

 

Tilsynets dilemmaer og udfordringer – se slides her

  • Hvordan tilrettelægger og gennemfører Socialtilsynet et tilsynsbesøg?
  • Hvilke dilemmaer og udfordringer kan der være i at føre tilsyn med botilbud til domfældte udviklingshæmmede?
  • Brug af kvalitetsmodellen på sociale tilbud: Temaer, kriterier og indikatorer

Der vil i forbindelse med oplægget være muligheder for at stille spørgsmål.

Gunner Simonsen har arbejdet mere end 20 år som tilsynskonsulent. Først for Århus Amt, herefter Aarhus Kommune, og senest for Silkeborg Kommune som ved Lov om Socialtilsyn i 2014 fik opgaven med at føre tilsyn med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Har siden 2010 ført tilsyn med alle dag- og døgntilbud til udviklingshæmmede på Færøerne.

 

 

Kriminalpræventivt gruppeforløb til domfældte borgere med udviklingshandicap (KRIGU)
se slides her

Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland er specialiseret i indsatser til kriminalitetstruede og domsanbragte voksne med nedsat kognitivt funktionsniveau. I 2022 har Specialområdet både udviklet og afprøvet et gruppeforløb (KRIGU), der lærer borgerne om systemet rundt om en foranstaltningsdom. I gruppeforløbet lærer borgerne, hvilken rolle de selv har, hvordan deres egen adfærd har betydning for dommen, og dermed muligheden for at få lempet deres dom med hjælp og støtte fra personalet.
KRIGU har fokus på inddragelse af de temaer, borgerne er optaget af samt at finde frem til og understøtte den enkelte borgers egen motivation i domsarbejdet.

Det bærende element er en psykoedukativ tilgang, hvor erfarne facilitatorer formidler og omsætter forløbets undervisningsmateriale tilpasset deltagernes funktionsniveau. Undervejs bliver læringen understøttet af en “trafiklystavle” som gennemgående visuelt redskab. Tavlen illustrerer, hvordan forskellige former for adfærd kan betragtes som rød, gul eller grøn i forhold til målet om at blive domsfri.
De 5 kursusgange indeholder desuden videooplæg eller gæstebesøg, hvor en bistandsværge, en tilsynsførende, en repræsentant fra samrådet samt statsadvokaturen beskriver deres roller i forhold til et domsforløb, ligesom tidligere domsanbragte borgere fortæller deres historier, som inspiration for deltagerne til det fremadrettede arbejde mod at få lempet deres dom.
Gruppeforløbet er blevet afprøvet med stor succes sammen med to grupper domfældte borgere. Oplægget introducerer til gruppeforløbets baggrund og formål. Derudover præsenteres indholdet og erfaringerne fra metodeafprøvningen i efteråret 2022.

Nina Navntoft-Pedersen er uddannet cand.psych. og har de seneste 10 år været ansat i Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland. Hun er specialiseret i målgruppen borgere med nedsat kognitivt funktionsniveau og dom eller kriminalitetstruet adfærd og beskæftiger sig bl.a. med udadreagerende, selvskadende og seksualiserende adfærd samt psykiatriske overbygninger. Hun er supervisor på både interne og eksterne bosteder i forhold til komplekse borgere, ligesom hun forestår undervisning af medarbejdere, facilitering af gruppeforløb for borgere m.m.

 

Line Søgaard Jensen er uddannet cand.scient.soc i Kriminologi og er ansat i Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland, hvor hun primært beskæftiger sig med forsknings- og udviklingsopgaver i forhold til kriminalitetstruede og dømte borgere. Hun har bl.a. skrevet rapporten Domfældte udviklingshæmmede – Tidsubestemte foranstaltninger i 2020.