Når seksualiteten larmer

Her er du: | Når seksualiteten larmer

Seksualitet er også at være menneske

– af Mette Egelund Olsen

Det handler om seksualitet, og det handler om udviklingshæmning. Jeg taler om emnet og de dilemmaer, der optræder, med lektor fra Via University College, Lena Nyborg Nansen.
”Der er et hav af dilemmaer. For lige så snart, det er den private sfære, bliver det vanskeligt. Det er balancen mellem, at man gerne vil hjælpe og hvor langt, man kan gå. Men først må vi finde ud af, hvad seksualitet er for en størrelse,” siger Lena Nyborg Nansen, der blandt andet står for diplomuddannelsen i seksualvejledning.
Hun skiller seksualitet og sex ad. Det er heller ikke nødvendigvis noget, der foregår i en relation. Men det handler om kropslige, sanselige og relationelle erfaringer.
”I WHOs definition af seksualitet står der, at seksualitet også er det at være menneske. Og hvis vi betragter seksualitet som et almindeligt aspekt af at være et almindeligt, åndeligt menneske, så bliver det nemmere. Men det kræver viden og faglighed omkring seksualitet. Man skal klædes på til at forstå seksualiteten. Det er fælles med andre aspekter, når vi arbejder med borgere med udviklingshæmning. Det adskiller sig ikke fra andre dele af pædagogikken. For vi træder ind i en privat sfære lige så snart, vi har med borgere med udviklingshæmning at gøre – f.eks. også når det drejer sig om økonomi,” siger Lena Nyborg Nansen.

Dilemmaer

Hun forklarer, at det selvfølgelig kan kræve særlig viden, men at du for det meste bare skal agere som et normalt menneske med refleksion og de metoder, du har til rådighed. For dit beredskab er der.
”Det er altid et dilemma at træde ind i privatlivet. For når vi er der, hvor langt ind går vi så? Og er det meningen, at vi skal blande os i al ting? Der er intet klart svar. Borgerne er vidt forskellige. Men vi skal agere, når de udtrykker et behov, vi ikke kan være i tvivl om. Det kan f.eks. være en borger, der fortæller, at han hele tiden skændes med sin kæreste. Så kan jeg spørge, om det er noget, han gerne vil have hjælp til. Det kan være en borger med lavt udviklingstrin, der onanerer i opholdsstuen. Hvordan kan vi arbejde med det, så vi beskytter vedkommende og f.eks. også de pårørende, der måske kommer ind og ser det? Når det fylder meget, så skal vi agere. Når borgerne udtrykker det verbalt eller kropsligt – eller når vi taler meget om det i personalegruppen. Man har måske ikke en handlingspligt. Men vi har en undersøgelsespligt,” fortæller Lena Nyborg Nansen.
Hun forklarer, at der i Serviceloven ikke står noget konkret om seksualitet, men i følge Serviceloven § 81 skal vi sikre, at ”den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov…” Og seksualitet er som sagt del af at være et levende menneske.
”Vi skal have alle aspekter med af mennesket. Hvis mennesket udtrykker behov for vores hjælp. Man skal også forstå, hvad infantil seksualitet er og i takt med, at udviklingsniveauet stiger, kan det blive mere komplekst. Og hvis vi skal arbejde med en helhedsorienteret indsats, må vi se på seksualiteten som del af denne. Der er ikke grundlag for at sige, at det er noget, vi ikke arbejder med. Men vi må undersøge det og se på, hvad behovet er for hjælp og så navigere efter det,” siger Lena Nyborg Nansen og understreger, at seksuelle overgreb og krænkende adfærd fylder meget i praksis. Hvad gør du som kvindelig pædagog, der måske overgramses? Afviser du ham derefter i al kontakt?

Vejen ind i området

Lena Nyborg Nansens vej ind i emnet startede blandt andet i forbindelse med, at hun som pædagog arbejdede med domfældte mænd.
”Seksualiteten larmede og forstyrrede. Og hvordan kunne vi gå rundt uden at have sprog for det? Sproget har hun siden fået. Pædagogjobbet blev udskiftet med jobbet som underviser på VIA, og for 7 år siden blev hun så spurgt, om hun ville overtage diplomuddannelsen med seksualvejledning. Siden har hun dykket længere og længere ned i området, og her åbner sig ifølge hende en palet af spørgsmål.
”Vi kan ikke sætte seksualitet på en formel. Det er spørgsmål på spørgsmål. Som tidligere sagt skal man have viden og faglighed. Man skal også turde ”røre” ved det. Turde at åbne op for en problemstilling. Så finder vi ud af, at det ikke er så farligt. Det kan godt føles overvældende og grænseoverskridende. Det må man tage professionelt og så holde sine personlige holdninger hjemme. Men det skal selvfølgelig ikke være krænkende for personalet. Man må hjælpe hinanden som gruppe. Nogen vil måske sige, at det er ligesom Pandoras æske. Men det er ikke sådan, at hvis vi åbner op, så vælter seksualiteten ud. Handlepligten er også at få involveret andre, hvis man ikke selv kan. Det skal også siges, at der er hjælp at hente hos seksualvejlederne i kommunerne og regionerne,” siger Lena Nyborg Nansen.
Et spørgsmål hun tit støder på er: ”Skal vi ikke bare køre dem til en prostitueret?”
”Men inden vi gør det, skal vi undersøge behovet. Handler det om en udløsning eller et kram, og er det et udtryk for en understimuleret sanselighed. Når seksualiteten larmer, kan man godt finde de hurtige løsninger. Pædagogerne skal klædes på til at stå i det, mens de undersøger problemet. Vi skal som sagt have viden og faglighed og så reflektere over det i personalegruppen på en måde, der er fri for private holdninger,” slutter Lena Nyborg Nansen.

 

 

 

By | 2018-09-19T07:43:03+00:00 19. sep. 2018|0 Kommentarer