Selvmord og tanker om selvmord almindeligt blandt udviklingshæmmede
Af journalist Mette Egelund Olsen
600 deltagere fra 30 lande deltog i den 14.ende europæiske EAMHID kongres (European Congress of Mental Health in Intellectual Disabilities), der i år blev holdt i Helsinki i Finland. Center for Oligofrenipsykiatri var med. Deres deltagelse var støttet af Sundhedsministeriet.
Der var hovedtalere og parallelsessioner med kortere oplæg. Det var emner som autisme, psykisk helbred, udfordrende adfærd, psykofarmaka, nye behandlingsmetoder, inklusion og samfund. Alt sammen med fokus på det mentale helbred og psykiske lidelser. Der var mulighed for at lære nyt fra videnskaben og forskerne og møde andre med samme interesse og derigennem skabe netværk og nye kontakter.
En af hovedtalerne var Jannelien Wieland. En hollandsk psykiater, der til daglig arbejder med unge og voksne med selvmordsadfærd. Hun fortalte om selvmordsadfærd blandt mennesker med udviklingshæmning.
Selvmord og selvmordsadfærd blandt udviklingshæmmede er et underoplyst men vigtigt emne. Der er ikke mange studier og undersøgelser af emnet. Men det sker, og faktisk er forestillinger om selvmord måske mere hyppige hos mennesker med udviklingshæmning. Hun understregede vigtigheden af at forene kundskaben om udviklingshæmning med viden om psykisk lidelse. Hun gav 10 råd og tips i forbindelse med selvmordsadfærd hos mennesker med udviklingshæmning:
- Vær opmærksom på at selvmordsadfærd er almindeligt blandt mennesker med udviklingshæmning.
Hun fortalte, at vi ingen ide har om hvor mange, der begår og forsøger selvmord og har udviklingshæmning. Studier af emnet er meget lille. Vi ved meget lidt. Men, understregede Wieland, de kan være selvmordstruede, og de kan begå selvmord. Det er ikke fordi, de har en udviklingshæmning, men risikofaktorer er mere almindelige blandt mennesker med udviklingshæmning.
- Vær opmærksom på folk omkring dig og deres erfaringer.
Wieland fortalte, at vi ikke taler om det. Alligevel viser det sig, at 40 procent af behandlere jævnligt har at gøre med selvmordsadfærd hos udviklingshæmmede og 50 procent havde klienter, der havde forsøgt at begå selvmord.
- Forstå processen omkring selvmord.
Snak om det, siger Wieland. Det er nemlig tabu. Og når man har med selvmordsadfærd at gøre og mennesker med udviklingshæmning så sæt tempoet ned. ”Arbejd sammen”. Brug andres erfaringer. Forstå selvmordsprocessen. I gennemsnit går der fra den første ide til det første forsøg over to år. Det afgørende moment er der, hvor ideen bevæger sig over i intentionen. Hvis du ikke spørger – ved du det ikke. Blandt udviklingshæmmede mennesker er det typisk at bruge redskaber i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg, du finder derhjemme. F.eks. haveredskaber, køkkenredskaber eller tøj.
- Stil spørgsmålet.
Når der er symptomer på depression og angst. Efter alvorlige tab, store traumatiske begivenheder, alvorlige økonomiske problemer, adfærdsændringer, selvskade. De udviklingshæmmede mennesker med selvmordsadfærd afslører det ikke spontant. Det er angstprovokerende at tale om det. Det er vanskeligt at sætte ord på tanker og følelser. De skammer sig måske og kan være bange for mulige konsekvenser. I en fjerdedel af sagerne er den vigtige anden ikke opmærksom på det. Men hvad hjælper: Træk vejret. Vær følelsesmæssig til stede. Tag dig god tid. Tal åbent om selvmordstanker. Vær eksplicit og konkret men gå ikke i detaljer. Kom ikke med løsninger og tips. Men hold øjnene åbne for håbet.
- Vær metodisk.
Strukturer interviewet. Du starter med her og nu og kombinerer med info fra personen selv og betydelige andre. Fakta – ikke fortolkning. Kig ikke kun på risikofaktorerne men også på de beskyttende faktorer og styrker.
- Involver betydelige andre.
Nej! Det er ikke en hemmelighed. Spørgsmålet er ikke om andre skal involveres. Det er hvordan? Lær de betydelige andre at kende og få dem involveret. Giv mulighed for kontakt. Giv dem konkrete tips. Hjælp dem til at have med selvmordsadfærd at gøre. Vis omsorg for dem også.
- Giv tid til at forklare (psykoedukation).
Ofte er selvmordstanker og følelser omkring selvmord forbundet med en underliggende psykisk lidelse. Vær opmærksom på, at det er ikke forkert at have de tanker. Det betyder ikke, at de altid vil være der. Det er okay både at ønske at dø og leve på samme tid. Det er vigtigt at snakke om disse tanker. Del hvad du ved om selvmordsadfærd. Tal om de tidspunkter hvor trangen er størst. Hvad hjalp? Tal om psykisk lidelse. Tal om de beskyttende faktorer – styrkerne. Forklar om behandlingsmulighederne.
- Vælg dine muligheder (restrictive management eller safetyplanning?).
Hvad kan du gøre selv? Hvad kan jeg gøre? Skal du låse døren? Lægge knivene væk? Wieland talte om, at ofte er den restriktive metode mindre beskyttende, end man tror. Den er rigid og vanskelig at vende om. Når og hvis man fjerner knive: Hvornår giver du dem så tilbage? Modsat safetyplanning som er mere relationel og som støtter recovery og selvstændighed. Den er fleksibel og del af en behandlingsplan. Brug kun restriktive metoder i akutte situationer. Hvor sikkert er det at være hjemme? Er der fare for andre? Er der børn involveret?
- Italesæt psykiske lidelser
De fleste mennesker, der dør i forbindelse med selvmord, har en psykisk lidelse. Og mennesker med udviklingshæmning er i højere risiko for at få en bred række af psykiske lidelser. Men behandling for psykiske lidelser hjælper på selvmordsadfærden.
- Hold fast
Når vedkommende stopper med at tale om selvmord, så stopper behandleren ikke med at tale om det. Vær i kontakt så længe, vedkommende har disse tanker. Vær i kontakt hvis vedkommende flyttes til et andet sted. Vær opmærksom på nye episoder og endelig sagde Wieland. Hold fast – også indenfor din egen organisation.