SOR arbejder for bedre levevilkår
Af Mette Egelund Olsen og Lea Mørkøre Costello
Stiftelsen SOR (Samordningsrådet) i Norge – med Jarle Eknes som daglig leder – har i mange år arbejdet for gode levevilkår for mennesker med udviklingshæmning. Faktisk har de 70 års jubilæum. I de 65 af årene har de afholdt konferencer, hvilket har haft stor betydning for deres overlevelse og indtjening. Men under coronapandemien blev de ramt.
”Pandemien var til at starte med skrækkelig for økonomien. For vi var afhængige af indtjeningen fra konferencerne. Men heldigvis var der gode kompensationsordninger og samtidig fandt vi ud af at holde digitale konferencer. Vi udviklede på konceptet og gjorde sådan, at en hel kommune kunne deltage og efterfølgende kunne få tilgang til konferencen i op til et halvt år efter afholdelsen, som jo blev streamet digitalt. Og det betød faktisk, at vi endte med under pandemien, at vi aldrig havde tjent så meget,” siger Jarle Eknes.
De har holdt to konferencer i år. Normalt har de 600 deltagere fra hele Norge på en konference. Denne gang og under pandemien var der 300 i salen og 130 computere koblet op til streaming. Efterfølgende har otte til ti computere brugt det hver dag i det efterfølgende halve år. Hvor de ellers har haft deres fokus på voksne udviklingshæmmede, har de også planlagt en kommende konference om børn og unge. Temaerne varierer. Den sidste var om retssikkerhed og socialpolitik, og til maj kommer en konference om miljøterapi og udviklingshæmning. Med den følger også en bogudgivelse. En 600 siders stor bog om miljøterapi og udviklingshæmning. Men et andet stort fokus er deres projekt HELT MED, som er udviklet af SOR. Det handler om at få udviklingshæmmede ud på det ordinære arbejdsmarked – med vel at mærke løbende opfølgning. HELT MED har været så stor en succes, at det nu er skilt ud fra SOR og er sin egen stiftelse.
Job er godt for psyken
”At have et arbejde at gå på og psykisk helse hænger sammen,” siger Jarle Eknes og fortæller videre, at arbejdsgiveren betaler 20 procent af den normale løn. Der er noget at vinde for begge parter. Der er opfølgning af en jobspecialist.
”Normalt når man søger et job, skjuler man hvilke udfordringer, man har. Men dette er job for nogle, der har problemer. Og det er vigtigt at kende problemerne på forhånd. Og hvis der ikke er problemer, så er det ikke i HELT MED, man skal søge arbejde. Vi skal vide, hvad de døjer med,” fortæller Jarle Eknes.
Det har krævet meget arbejde politisk at få det i gang og gjort levende. Norge er præget af de store afstande, og der bruges meget tid på vejene, hvilket også gør projektet kostbart.
”Vi ser, at et arbejde på det ordinære arbejdsmarked gør meget ved det psykiske velbefindende. Det giver meget identitetsfølelse, at man kan bidrage på trods. På skolen er der hele tiden folk, der skal hjælpe dig, og det er sjældent, at du som udviklingshæmmet selv kan bidrage og hjælpe. Så indimellem er det kun, når du er på arbejde, at du kan føle dig normal. For der er du arbejdstager og kollega. Men ofte når du er tilbage i boligen, er du den med hjælpebehov. Men på arbejde er du selv hjælper,” siger Jarle Eknes.
De fleste i HELT MED er lettere udviklingshæmmede. De vil som tidligere skrevet med HELT MED ind på det ordinære arbejdsmarked. Det kræver, at de finder de rette arbejdsgivere, og de har møder med både kollegaer og chefen før en eventuelt ny medarbejder begynder.
Gode historier spreder sig
SOR og HELT MED bruger aviser, TV og sociale medier til at sprede de gode historier, så de kan finde flere arbejdsgivere, der har lyst til at være med.
”De gode historier har spredt sig på trods af fremmedfrygten. Vi prøver at virke så lige på arbejde. Når du så får en anderledes kollega, er det befriende og gør en masse godt for arbejdsmiljøet,” fortæller Jarle Eknes og fortæller videre om SORs arbejde. De udvikler også e-læringskurser og har en lang tradition med at arbejde med fysiske og psykiske overgreb mod udviklingshæmmede. Flere emner er kommet til. Og nu har SOR en vifte af tilbud: Konferencer (også digitale), tidsskrift, bøger, nyhedsbreve og e-læringskurser.
”Et af vores mange temaer gennem tiden har været udviklingshæmmede og psykiske lidelser. Vi har taget initiativ til mange bøger om emnet. Og det har da givet pote med vores fokus. Flere er nu optaget af psykiske lidelser hos udviklingshæmmede,” siger Jarle Eknes, der tilbage i 2000 arbejdede i specialisthelsetjenesten og skrev bogen om psykiske lidelser og udviklingshæmning. Han har fulgt udviklingen nøje. Dengang før 2000 var man meget lidt interesseret i psykiske lidelser og udviklingshæmning. Dog var pårørende interesserede. I praksis var man optaget af udfordrende adfærd men brugte aldrig ordene psykiske lidelser i forbindelse med udviklingshæmning.
Vigtigt med politisk fokus
”Nu er der et stort fokus, og der er kommet flere behandlingssteder, der også kan hjælpe andre kommuner og helsetjenester. Dog er der stadig få psykiatere og psykologer på området, som er præget af lavstatus. Og det kan være svært at få nye ind, der vil arbejde med området. Og det er synd. For hvis folk fik erfaring med udviklingshæmmede, ville de blive meget begejstrede. Der er en fremmedfrygt. Også hos terapeuterne,” siger Jarle Eknes og understreger vigtigheden af, at der arbejdes politisk med det – akkurat som SOR gjorde det med HELT MED. Her påpegede de problemerne og kom med løsninger. Og der er – ifølge Jarle Eknes – politikere på jagt efter gode sager.
”Vi er blevet modarbejdet af bureaukratiet. Men vi har faktisk klaret med HELT MED at få en interesse fra både rød og blå blok,” siger Jarle Eknes og tripper lidt i stolen. Han venter nemlig på en afgørelse, der skal falde klokken 12 om en bevilling på godt 11 millioner norske kroner til HELT MED.