VIMBY har plads til alle

Her er du: | VIMBY har plads til alle

Alle er velkomne i VIMBY –

Af Mette Egelund Olsen – Her dufter af nybagt brød og krydderier. Det er blandt andet Anders’ løgtærte og Karens rugbrød, der står friskbagte i Høkeren. Jeg er i VIMBY. Den socialøkonomiske fond og virksomhed, der drives af ansatte og frivillige fra lokalområdet og Andelssamfundet i Hjortshøj. VIMBY står for Velkommen I Min Bydel og er det modsatte af begrebet NIMBY – Not In My BackYard. VIMBY er derimod et inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne.
VIMBY – der har et par år bag sig – er udsprunget af arbejdet med udviklingen af bofællesskabet bo-gruppe 6 i Andelssamfundet. Her bor 16 mennesker med særlige behov. De vil nemlig ikke hedde mennesker med udviklingshæmning eller handicap.
Det tog sin tid at komme hertil. Men det er også okay. I Andelssamfundet, der rummer 300 børn og voksne, kan de nemlig godt lide, at tingene tager tid. For så er de velovervejede og gennemtænkte.

Tid til socialt ansvar

Jeg sidder i Høkeren, i VIMBY’s købmandsbutik, sammen med socialpædagog Henrik Kjærsgaard, der arbejder i bofællesskabet og selv bor i Andelssamfundet Hjortshøj. Han har været med fra starten af. Og han fortæller om den lange vej til det, der i dag er en velfungerende socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet tæller bageri, pedelvirksomhed, hønseri og dagligvarebutik.
”Tilbage omkring år 2000 talte vi i Andelssamfundet om, at vi i mange år havde arbejdet med økologi og materialevalg og med ansvarlighed i forhold til forbrug og affald. Og at nu var tiden kommet til også at begynde at tage et socialt ansvar. Vi ville gerne tage vare på alle perspektiver af livet og tage hånd om det samfundsmæssige ”affald”. Her i Andelssamfundet får de mennesker, der gerne vil noget som regel også lov til det, hvis altså man er ansvarlig i forhold til blandt andet økonomi,” fortæller Henrik Kjærsgaard. Og ideen til et bofællesskab blev født. Et bofællesskab der skulle tage ansvar for dem, de andre ikke ville have. De ville skabe både fritidsliv, bosted og arbejdsliv indenfor en ramme, der var overskuelig og som gav mulighed for medindflydelse. Tryghed og socialt liv hvor identitets- og tillidsopbygning var muligt. Det blev til det lokale begreb landsbypædagogik, som var udgangspunkt for at arbejde med det noget mere om sigs gribende inklusion, som i dag er et kendt begreb.. Og så blev kommunen inviteret med, og igennem en flere års lang proces blev det aftalt, at Aarhus Kommune skulle bygge bostedet, men Andelssamfundet skulle tage sig af aktivitetsdelen. Og for at få aktivitetsdelen op at stå, måtte de lave en ny organisering. Det blev til en fond. Fonden VIMBY, hvis bestyrelse er både interne og eksterne folk.

Mere end integration

”For at der skal ske noget, skal vi møde nogle andre mennesker i vores liv. Her i andelssamfundet vil du altid møde mennesker. Vi har blandt andet hilsepligt og mange sociale arrangementer. Der opstår relation og identitetsdannelse. Du bliver måske mødt af: ”Det er dig, der bager rugbrød”, eller: ”Det er dig, der har lagt fliser”. Inklusionsbegrebet er et kendt ord. Det handlede om mere end at integrere. Man former organisationerne efter de mennesker, der bevæger sig i dem. Vi laver organisationen, så der er plads til mangfoldigheden. Vi havde et ønske om, at det ville udvide vores syn på mennesker og udvide vores aktivitetsmuligheder, så man dermed udvider bæredygtighedsprincippet,” siger Henrik Kjærsgaard og fortsætter:

Man bliver grebet

”Siden starten har vi fået meget mere ind i vores fællesskab. Vores bo-gruppe 6 medlemmer har f.eks. fået og grebet de muligheder, der er herude. De har fået bekendtskabs- og venskabsudvidelser. De har taget imod de møder, der hele tiden opstår, og de ser sig som medlemmer af andelssamfundet. Og ikke mindst er nogle af de ”gamle”, der tidligere sagde, at det ikke var deres, blevet grebet. For man bliver grebet. Ud af VIMBY er der skabt arbejdspladser – ikke bare til dem i bo-gruppe 6 – og der er opstået behov for at delagtiggøre folk herude i driften, butikken og værksteder. Det har skabt en kæmpe frivillighed. Både dem der byder ind en gang imellem og dem, der er i et ”aftalt” forløb. Også bo-gruppe 6 er frivillige. Det er vigtigt for inklusionen. Vi har nu eksisteret et par år og er i en proces med at udvikle flere tilbud. Men vi er desværre rendt ind i besparelser indenfor voksen-handicapområdet, så vi er lidt i en venteposition med at lave nye aftaler. I øjeblikket er halvdelen af beboerne i bo-gruppe 6 beskæftiget i VIMBY. Derudover samarbejder vi blandt andet med KLAP og LEV og regionen. Vi har STU-praktikker, og jobcentret bruger os også. Vi har haft adskillige i praktikker fra Lyngåskolen. Vores målgruppe er folk med særlige behov,” fortæller Henrik Kjærsgaard og fortsætter:
”Vi tilbyder det levede liv i nærområdet. Vi skaber arbejdspladser, hvor du får en umiddelbar respons på det, du laver. Når du f.eks. bager et rugbrød, bliver du bager af et rugbrød, der sælges i forretningen og købes af nogen, der ved, at det er bagt af dig. Det giver identitet. Et levet liv på stedet. Herude – siger folk – er det noget særligt. Andelssamfundet repræsenterer en social ramme, der er udvidet i forhold til, hvad normale nærområder ellers indeholder. Da jeg bor her i Andelssamfundet, har jeg den fordel, at jeg kan gå på arbejde på et minut. Jeg kan møde vores beboere i bo-gruppe 6 både på arbejde og i fritiden. Vi oplever sammenhænge. For mig er der en mening med sammenhængen. Jeg har ikke en belastning i forhold til, at de møder op i mit hjem og skal have hjælp. På de syv år bofællesskabet har eksisteret, har jeg måske haft fem henvendelser privat.”

 

By | 2019-06-12T08:06:22+00:00 12. jun. 2019|0 Kommentarer